Endelig går turen til USA


Efter flere år at have talt om at vi skulle til USA, så er det endelig blevet bestemt. I år skulle det være. Turen går til Florida og Georgia. En rundtur hvor vi ser Florida og afslutter med et besøg hos The Ellingtons i Atlanta, Georgia.

Denne blog er tænkt som en opsamling både under planlægningen, men også som dagbog under selve turen.

mandag den 26. juli 2010

Dag 8: Orlando - The Magic of Disney

Hold da op en skodseng. Det er da helt vild så ondt i ryggen man får af de senge der var på vores hotel. Helt febrisle leder vi vores reservationer igennem, for at se om det er muligt at afbestille. Det er der desværre ikke, så vi er nødsaget til at blive her i de fem dage vi allerede havde booket. Vi er dog glade for vi ikke bare forlængede vores olphold ved indcheckning, for nu kan vi da i det mindstevælge et andet i to dage. Vi vælger at køre en tur rundt om blokken, og der bor vi så på Comfort inn i stedet.

Vi checker ind, men kører derefter direkte i Disney Magic Kingdom.



Så har vi nemlig været der, og det giver forhåbentlig lidt luft i programmet senere. På vej ind i området, ser vi en gigantisk campingvogn, måske det er den næste erhvervelse på ebay.



Vi ankommer til Disney, parkere og stiger ombord på toget der tager os til billetcenteret. Her køber vi to adgangsbilleter, og så kan vi ellers vælge at komme videre ind mod Disney via en færge eller monorail. Vi vælger færgen, da den ser hyggelig ud, og køen er acceptabel.

 

Vi står nu endelig ved indgangen, og straks kan vi høre den lalleglade muzak der strømmer ud af højtalerne.  Det er så møg varmt, at vi hurtigt går op ad mainstreet, og derefter finder et sted vi kan få noget at drikke. Lidt nedkølet går vi videre, og se hvad vi så gjorde.



Vi prøvede hatte.

Vi prøvede også denne.

Så bare rolig mor, få blodtrykket ned, vi er stadig lige så ugifte som da vi rejste hjemmefra. Vi skulle hilse fra disneydamen der tog billedet, og sige undskyld fordi hun deltog i vores lille joke.

Nå med en lidt ond joke på samvittigheden var det tid til en parade.







Celebrate

 

Den var væsentlig mindre end jeg husker, men om det skulle sparetider, eller at man faktisk er blevet ældre og nu ikke har en ung, begejstret lillesøster med, ja det ved jeg ikke.Det var faktisk generelt sådan at vi var en smule skuffet over Disney, det var meget kommerciel i forhold til Busch Gardens, hvilket egentlig ikke burde komme bag på os, men det gjorde det.

Vi for hurtigt brugt dagen i skyggen, i attraktionerne, og igen ved aftenparaden. Electric Parade. Vækker det minder?

 


Dagen afrundes af et brag af et fyrværkeri, og det var så tilgengæld alt andet en skuffende. Det var rigtig fed. Især da de har en  kamp til musikken fra Pirates of Caribien, og slottet beskydes.



 

For lige at få den værste mængde væk inden vi skal hjem, går vi stadig imponerede rundt. Her støder vi på en spøjs lille fætter der styr et danseshow. Her har han en spøjs lille sang om mad. A pizzahut, a pizzahut, kentucky fried chicken and a pizza hut.  McDonalds, Mcdonalds, Kentucky fried chicken and a Pizzahut. Bare rolig i skal nok få melodien når vi er hjemme.

Med den åndsvage sang i hovedet, så slentre vi lige så stille mod udgangen. Holdda op en kø der er . Vi skal jo med monorail hjem, og det er helt vild. For sjov tager vi tid. Ca. 50 min. Senere er vi færdige med, monorail og bus. Vi kører nu hjem mod hotellet mens vi tænder for anlægget i bilen, for hvad er da mere relevant at høre en D:A:D´s Disneyland after dark på vej hjem fra Disney.