Vi starter dagen med en gang hjemmelavet morgenmad på hotellet. Herefter pakker vi kufferterne og køletasken, og smider det i bilen. Vi checker ud, og sætter kursen mod en boghandler, Barnes & Noble så vi kan få den turistbog. Vi prøver 2 gange på GPS'en, men ingen af gangene finder vi boghandlen. Vi beslutter os derfor at nu er det nok, og går videre i programmet. Vi går ind i en kontorforretning og får fat i en adapter der virker, og kører så ellers ud og bytter den anden.
Da vi har byttet adapteren får vi os lige en lille snack inden vi køre. En af de ting vi skulle prøve inden hjemturen var en Cinnabon kanelsnegl, så den prøver vi her. Den lå jo lige ved siden af. Det er en kanelsnegl der er lidt højere og lidt mere snasket en en kanelsnegl, og den har været savnet. Underligt nok smagte den godt, men ikke så godt som husket, så dem behøver vi ikke flere af. Så hellere prøve noget mere forskelligt.
Med en solid bund i maven sætter vi kursen mod Little Havanna, et absolut must se inden vi skal til The Keys. Vi kører ind til det angivede sted, og jo vi kan da godt se husene ser væsentlig anderledes ud, og det ikke er engelske forretninger, men noget særligt er det ikke, så vi beslutter at ændre destinationen på GPS'en til Heron House Court, da vi ikke føler vi går glip af noget ved at køre videre.
Vi finder Highway 1, også kendt som Overseas Highway. Der går ikke ret lang tid, så begynder sumpen og vandet at komme til syne. Det er en rigtig smuk tur, men til tider også rigtig ildelugtende. Det stillestående vand danner så mange svovlbrinter, at det stinker helt vild af råden æg, men nå så kan man da prutte i smug blev vi enige om.
Trods dårlig lugt, blev vi alligevel sultne, så undervejs tog vi også lige et frokost pit-stop. Vi var faktisk pænt overraket over at det lykkedes os at spise ny lavede sandwich lige bag ved en Burger King.
Efter lidt godt i maven kører vi videre, og sidst på eftermiddagen ender vi på Key West. Det er et hyggeligt lille kvarter med masser af små huse, nogle var dog mere faldefærdige end andre. Hotellet var fint, men det var nok nærmere et hyggeligt lille Bed & Breakfast. Servicen var også rigtig god, og vi bliver anbefalet at cykle rundt, så da vi bliver enige om det, så bliver der straks ringet efter nogle udlejnings cykler, der bliver leveret lige ved hotellet.
Mens vi ventede på cyklerne, så fik vi bagagen på værelset, og det passede lige med ankomsten af cyklerne. Herefter var det bare at skifte tøj, og så ellers afsted på cyklerne.
Vi startede med at cykle mod det sydligste punkt i USA. Her er der kun ca. 150 km til Cuba. Det var dejligt at røre sig lidt,og der var da også mange ting at se på undervejs. Bl.a. spændende træer, huse og fjerkræ der gik løst rundt på gaderne.
Efter at have været på det sydligste punkt, så cykler vi videre. Vi kommer for 0 Mile Marker, som er start eller slutningen for Highway 1, som førte os herned.
Turen gik videre mod Mallaroy Square for at se solnedgangen. Det er også en absolut klassiker og must see på Key West. Her sidder vi og beundre solnedgangen, og da alle har snakket om det forventer jeg noget helt spetakulært mht. farver eller lignende, men jeg må indrømme at jeg tror man kan se lige så gode, eller bedre solnedgange ved de fire hvide mænd, eller Stryhns. Stemning var der da, og en masse gadeartister underholdte os imens vi ventede.
Så snart solen var nede satte vi kursen mod Duval streeet, som er festgaden på Key West. Her stødte vi på Sloppy Joe's som var Ernest Hemmingways stambar. Her gårviselvfølgelig ind og får lidt at spise og drikke, mens vi nyder stemningen og livemusikken.
Godt trætte og med fulde maver går vi en tur i gaden, og ja der er bestemt gang i den. der er alt lige fra en dame i undertøj på en balkon, til et brudepar der hastigt går ned af gaden.
Vi kommer også forbi et lille bageri, og da alt er hjemmebagt skal vi lige ind og kigge. Vi skal jo passe på den slanke linie selvom vi er herover, så vi bliver enige om kun at købe en cookie til deling til supplement til vores frokost dagen efter.
Med den i hånden trasker vi nu tilbage til vores cykler, tramper lidt i pedalerne og kæmper os de sidste trin op til vores værelse, inden vi kollapser for dagen.
