Endelig går turen til USA


Efter flere år at have talt om at vi skulle til USA, så er det endelig blevet bestemt. I år skulle det være. Turen går til Florida og Georgia. En rundtur hvor vi ser Florida og afslutter med et besøg hos The Ellingtons i Atlanta, Georgia.

Denne blog er tænkt som en opsamling både under planlægningen, men også som dagbog under selve turen.

søndag den 25. juli 2010

Dag 7: Tampa til Orlando - Busch Gardens

Selvom vi var i Busch Gardens 3 timer om aftenen, så var der stadig meget vi ikke så. Derfor tog vi derind igen for at få set resten.

Da vi havde afsat hele dagen besluttede vi os at give et fast engangsbeløb, og så kunne vi spise og drikke alt det vi ville. Med de priser de havde viste det sig hurtigt at være en god ting, bare alene i drikkevare.

Da vi allerede havde set en del af ruchebanerne, så valgte vi at koncentrere os om dyrene. Vi kom forbi en sø hvor der skulle være en alligatorpræsentation 5 min. senere, så der valgte vi at blive. Det var så ikke helt det vi forventede, men meget informativ med et alligator/krokodilleforedag.

Vi går videre rundt, og ser således både chimpansere, og gorillaer.



Vi hopper på toget og kommer ud på savannen og ser zebraer, næsehorne, giraffer, antilopper og alt mulig andet godt. Det var virkelig en fed måde at lave en zoo på. Rigtig naturlig.

 

Der er også tiger, løver og hyæner. Vi finder dog kun løvehannen og nogle dovne hyæner.


Efter vores Safaritur, går vi tilbage mod ofrlystelsesafdelingen. Vi kigger lidt på de forskellige forlystelser, og tager også en tur ind og ser en 4D film. Det var sjovt. Det var Sesame Street, hvor de skal forstille sig forskellige filmscener. Så der er bobler, luft vand osv.



HJ Slutter lige dagen af med endnu en tur i Shekira, og så går turen ellers mod Orlando. Her vælger vi at checke ind på det hotel vi skal bo på senere. Vi vil lige prøve det en enkelt nat, fordi det ser ikke helt så godt ud som billederne.




På værelset opdager vi der er to dobbeltsenge i stedet for en, der er ingen microovn eller køleskab, internettet er ekstremt langsomt, og sengen er da helt urimelig dårlig. Lidt trælse falder vi i søvn, og vil dagen efter undersøge om vi kan annullere vores booking.