Endelig går turen til USA


Efter flere år at have talt om at vi skulle til USA, så er det endelig blevet bestemt. I år skulle det være. Turen går til Florida og Georgia. En rundtur hvor vi ser Florida og afslutter med et besøg hos The Ellingtons i Atlanta, Georgia.

Denne blog er tænkt som en opsamling både under planlægningen, men også som dagbog under selve turen.

mandag den 26. juli 2010

Dag 11: Revolver, pistoler og pirater

Da vi endnu ikke var klar til en ny temapark, så venter vi med at gå i Universal. I stedet sover vi længe. Vi snakker lidt om hvad vi skal, og vi bliver enige om at reservere billetter til en pirat dinner show. Et show hvor vispiser samtidig med at vi underholdes. Vi bestemmer os efterfølgende for at køre til Lake Buena Vista Resort & Spa, for lige at se det selv, og evt. snakke med den mægler der er tilknyttet.

Mægleren er bare rigtig god, og vi for virkelig svar på rigtig mange af vores spørgsmål. Vi har en rigtig god mavefornemmelse, idet vi går ud for at se på potentielle lejligheder.

Lejlighederne er så fede, så nu er vi i tvivl om størrelsen. Skal det være en 2-2, eller en 3-2/ 3-3.  Vi venter stadig på de to danske mæglere, men vi er ved at være rimelig afklaret. Finde vi den rette lejlighed i det kompleks, til den rette pris, så er vi overbeviste om at der bliver handlet.

Selve komplekset kan i se her. http://www.lbvorlandoresort.com/
Da vi er færdige med kiggeriet, så køre vi ud for at skyde. Det er helt vild mærkelig fornemmelse. Vi vader lige ind fra gaden, og siger vi gerne vil skyde er ingen problemer, og som den største selvfølgelighed spørger om med hvad. Der er rigeligt at vælge imellem.



Vi nævner dog hurtigt for dem at vi aldrig har skudt før, så de skal nok vælge  det der er nemmest at starte med. Vi starter først med en revolver, Colt 0.38.  Vi for hurtig en 3 min. intro i lade, sikre, skyde og skifte patroner, og så er det ellers på med høreværn og sikkerhedsbriller. Efter 50 skyd har vi brugt vores ammunition, og vi opgradere herefter til en pistol. Det er en Glock 9 mm.


 Den kræver lige lidt anden teknik fandt jeg ud af, fordi der kommer lige en slæde forbi og hamre lige en og skalpere knoen på tommelfingeren ellers. Av.



Jeg bliver hurtigt korrigeret, og kan så efterfølgende også se at vores skydefærdigheder forbedres. Hans Jørgen er faktisk rigtig ferm, og bliver da også kaldet et naturtalent.   Efter 50 skyd her skal vi ud efter mere ammunition, så selvfølgelig skal vi da opgraderes igen. Denne gang til en Colt 45 mm. Den har betydeligt mere smæk på, og for mig er den lidt mere svær at styre. Hans Jørgen derimod skyder igen næsten ens.

Dette bliver desværre sidste omgang, da klokken nu er blevet så mange at vi skal videre mod vores Dinner show.  Selvfølgelig starter de med at fotografere alle der kommer ind, det er jo altid kilde til en ekstra indtægt. Normalt køber vi ikke, men denne gang syntes vi faktisk det blev rigtig godt.


Showet er et piratshow hvor en prinsesse er fanget, og så er der internt oprør om hun skal slippes fri eller ej. Det er fuldt af fede stunt og masser af effekter, og så bliver publikum hele tiden inddraget. Således blev Hans Jørgen hvervet til at hejse flaget, og jeg skulle komme med en guldkiste som bestikkelse. Rigtig sjov slutning på en god dag.