Endelig går turen til USA


Efter flere år at have talt om at vi skulle til USA, så er det endelig blevet bestemt. I år skulle det være. Turen går til Florida og Georgia. En rundtur hvor vi ser Florida og afslutter med et besøg hos The Ellingtons i Atlanta, Georgia.

Denne blog er tænkt som en opsamling både under planlægningen, men også som dagbog under selve turen.

mandag den 3. maj 2010

Hoteller

Da vi ikke vil lede efter et hotel efter en lang flyrejse, så er næste skridt i vores planlægning at finde et hotel i Miami, hvor vi tilbringer de første 2 nætter.
Vi regner ikke med at tilbringe særlig meget tid på hotellet, derfor går vi efter et billigt men alligevel okay hotel.
Til at lede efter hoteller brugte vi endnu engang expedia, men brug, også hotels.com kom i brug, da der her er gæstevurderinger af hotellerne. Så er det muligt at få lidt en idé om hvordan hotellet af.
Vi blev hurtigt enige om at hotellet bare skal være tæt på lufthavnen, således er det nemt når vi ankommer, og efterfølgende skal vi jo alligevel køre rundt i Miami.
Det hotel vi endte med, det er Days inn Miami International airport. Det skulle gerne se således ud.



Efter at have booket hotellet i Miami, overvejer vi længe om vi skal booke andre, eller om vi skal finde et på turen. Vi beslutter os for at gøre en mellemting, så vi booker der vi ved vi vil være, således vi ikke spilder tid, på at cruise rundt efter noget vi kan lide. Det betyder at vi også booker i Orlando, The Keys og Cocoa Beach.

I Orlando var vi meget i tvivl, om vi også her skulle gå efter et billighotel, eller om vi skulle gå efter noget mere resort lignende noget. Derfor brugte vi en hel regnvejrs dag på at kigge på samtlige hoteller op til et givet prisleje.
Der er godt nok mange forskellige, men vi observeredede at en fordobling i prisen fra de billigste, ikke nødvendigvis betød at hotellet fik flere resortfacilliteter. Derfor skulle vi lidt over vores pris for at finde et resort vi ville overveje. Det var også fint, men da vi snakkede om hvad vi skulle lave i Orlando, besluttede vi os for at bruge de ekstra penge på en hotel på The Keys istedet, da der ikke er de samme muligheder her, som der er i Orlando. Af denne årsag endte vi også med et Days inn i Orlando. Det er Orlando Days inn International.


Vi var lidt i tvivl om vi skulle booke på The Keys, eller om vi bare skulle køre ind på noget. Da vi undersøger hotellerne i Orlando, og vi snakker om at vælge resorts på The Keys, så ser vi samtidig på hvad der er af muligheder. Vi opdager at mange af dem faktisk allerede er booket i vores tidsperiode, derfor vælger vi at booke det vi finder.

Vi kiggede på alle hoteller i et accaeptabelt prisleje, og bliver enige om at tage en nat midt på The Keys inden vi køre til spidsen, Key West.
Vi kigger meget på et hotel på Marathon, men det vi kan lide kan ikke kun bookes for en nat. Derfor havner vi på Duck Key, så er øen lige før. Den anden nat vil vi tilbringe på Key West dagen efter.
Under bookingen slår trætheden af alle overvejelserne igennem, så vi booker desværre forkert. heldigvis har det ikke den store betydning, da vi bare lave rom på rækkefølgen. Således overnatter vi først på Key West, og så tager vi Duck Key på vej hjem.
På Key West skal vi bo midt i bylivet på et lille 16 værelses hotel kaldet Heron House Court. Det ligger rigtig centralt, og ser bare super hyggeligt ud.

På vej tilbage mod The everglades tager vi så en overnatning på Duck key, altså omvendt rækkefælge af oprindeligt. Her har vi valgt et resort kaldet Hawks Cay Resort. Også her ligner det bare en drøm, og vi kan slet ikke vente med at komme afsted.



Omdrejningspunktet for hele vores ferie, det er som tidliger nævnt Space Shuttle Launchen d. 29/7-2010. Da vi regner med der er mange mennesker i området der, så vælger vi også at booke et billigt hotel i nærheden, på Cocoa Beach. Det blev La Quinta inn.




Således kom der styr på hotellerne de store steder. Vi ved stadig ikke om vi bor hos værtsfamilien i Atlanta, eller på hotel. Hvis det bliver hotel skal det også bookes, ellers så tager vi bare resten af turen som vi kommer frem.
Det kunne jo også bare være en super sjov oplevelse at ende på en total stereotyp kikset amerikansk motel.

Så nu må vi se hvor bilen tager os hen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar