Endelig går turen til USA


Efter flere år at have talt om at vi skulle til USA, så er det endelig blevet bestemt. I år skulle det være. Turen går til Florida og Georgia. En rundtur hvor vi ser Florida og afslutter med et besøg hos The Ellingtons i Atlanta, Georgia.

Denne blog er tænkt som en opsamling både under planlægningen, men også som dagbog under selve turen.

søndag den 2. maj 2010

Bilen

Puha, det har været årsag til hovedrysten.

Er der noget der er en jungle, så er det da biludlejning.

For det første, hvilken bil skal man vælge?

Compact, fullesize, midsize, intermidiat, standard?

Vores mål er at få en bil til 2 og med et godt bagagerum. Afhængig af selskab har de alle forskellige betegnelser for nogenlunde ens biler.

Mange, mange timer er gået med at studere biler og bagagerum. Endelig er vi vist nok nået frem til det bliver en Pontiac G6 som vi ender med.

Så skulle den rigtige pris findes. Alamo, Hertz, Avis, USbiludlejning, Ebiludlejning og Dollar er blevet pløjet igennem, for bare at nævne nogle få. Det er helt sindsyg så stor forskel der er.
Især når bilen ikke skal retuneres samme sted som den afhentes.

De steder hvor bilen var billigst, der var det rigtig dyrt at aflevere den. Var bilen derimod dyr, så var afleveringsafgiften halveret. Vi fandt to selskaber, som vi kontaktede. Her var prisen accceptabel, men afleveringsgebyret var ikke oplyst. Hvis vi antog det var det høje gebyr, var de dog stadig prismæssige okay. Så dem ventede vi på svar fra.

Mens vi ventede på svar, gik vi videre i forberedelserne. Det næste der blev bestilt, det var et mastercard, så vi kunne betale alle vores bookinger med det. Vi valgte et Platin for at få de bedste forsikringer og tilbud. Hvad har det så med sagen at gøre?

Jo ser i da vi modtog kortet, ser vi at Avis giver rabat på biludlejning. Derfor starter jagten igen. Umiddelbart ser det ud til at vi får en fair deal, men igen var der ikke oplyst et gebyr for aflevering i en anden by. Vi forsøger at ringe, men vi har rigtig svært ved at komme igennem. Linien opføre sig underligt. Derfor sender vi en mail om at de skal kontakte os.

Indenfor en time er der en venlig og hjælpsom dame der spørger om hun kan hjælpe. Vi forklare vi gerne vil leje en bil, og hun siger straks, i dag, det er ikke muligt alt er udlejet. Årrrh ja, der var jo lige lidt aske. Derfor kunne vi ikke komme igennem. Nå, vi for en rigtig god snak, ogdet viser sig at hvis vi kombinere det med en SAS eurobonus kort, så er det billigst. Se det var jo helt uventet. Nu skulle vi så bare have bestilt SAS kortet.

Som sagt så gjort, så nu skal vi bare være sikre på det er den bil vi vil have, og så booker vi.

Gad vide om det når at ændre sig? Nå, det kommer der jo en opdate på når den endelig er bestilt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar