Endelig går turen til USA


Efter flere år at have talt om at vi skulle til USA, så er det endelig blevet bestemt. I år skulle det være. Turen går til Florida og Georgia. En rundtur hvor vi ser Florida og afslutter med et besøg hos The Ellingtons i Atlanta, Georgia.

Denne blog er tænkt som en opsamling både under planlægningen, men også som dagbog under selve turen.

torsdag den 17. juni 2010

En god eller tosset idé?

Ja det er lige det. Hvad er det? er idéen god, eller er den tosset?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den ene af os oftest får en lidt tosset idé. Nu er det sket igen, men denne gang er det anderledes. Det er ikke Hans Jørgen der har fået en tosset indskydelse, men der sidder en lille idé og nager i mit sind.

Al den her ferieplanlægning fylder jo en med en masse forventningsglæde. Jeg ved ikke hvordan jeg kom på det, hvordan det hele lige startede, men pludselig sidder jeg grebet af en stemning. Ej hvor kunne det være fedt med en feriebolig i udlandet.

Er det ferieplanlægningen, lånomlægningen, vinteren/vejret, eller hjemmekuller, jeg ved det ikke, men jeg tager mig selv i samme tanke flere gange. Det kunne være sejt med en bolig i Florida når nu vinteren er kold herhjemme. Jeg forkaster idéen et par dage. Der er jo langt, vi skal flyve o.s.v.

Jeg kan dog alligevel ikke helt ryste idéen af mig, så for sjov prøver jeg lige at kigge. Hvad er der på nettet.


Jamen dog, det ser jo godt ud. Jeg skynder mig at lukke ned. Det ser alt for dyrt ud..

Jeg kan ikke helt smide tanken, så jeg forsøger at finde noget i Riccione, vores foretrukne Italienske sted. det var da svært, der var ikke rigtig noget. Endelig finder jeg noget, men hold da op. Det er da noget L... Og hvor er det dyrt.


Tanmken bliver ved med at spøge, så jeg går tilbage til min amerikanske side. Jeg kigger lidt nærmere, jamen hov, det var jo helt vanvittigt. Det er jo sindsyg billigt.

Der går ikke længe før jeg finder mig selv klistret til skærmen på sider med boliger i Orlando. Jeg er fuldstændig hooked. Jeg viser det til Hans Jørgen da han kom hjem, og ja hvad kan jeg sige, han ryster på hovedet og griner. Det ligner jo slet ikke mig. Men ja, han bliver også hooked, så nu kigger vi seriøst. Vi kontakter således banken for at få et estimat over en evt. købssum.

Ja, man skal vel shoppe når man er i USA ikke?

tirsdag den 15. juni 2010

Fejl booking

Ja det måtte jo desværre ske.

Med alle de bookinger vi har lavet, var det næsten utopi at tro at alt bare kørte på skinner. Vi sad jo en søndag og foretog størstedelen af vores hotelbookinger. Her brugte vi en hel dag på at kigge på hoteller, priser, o.s.v. og ved alle siderne brugte vi den kalender der var med, og bladrede frem og tilbage til at finde de relevante datoer.

Desværre har vi surfet lidt for meget rundt, for en søndag morgen for vi en mail fra hotels.com, og vi har nydt vores ophold på Hawks Cay resort.

Helt forvirret fare vi frustreret i vores USA kasse, hvor vi har en kopi af alle vores bookinger sammen med alt andet til ferien. I vores febrilske søgen finder vi den ikke, så vi finder den elektroniske udgave frem. der må jo være sket i fejl. Vi har da for pokker ikke booket i maj i stedet for juli.

Endelig finder vi den frem. Skuffelsen er stor, på sedlen står der maj. Pengene er spildt. Ej hvor vi ærgede os.

Vi vores ærgelse kontakter vi hotellet, velvidende at vi selvfølgelig ikke kan give os vores penge tilbage, men det kunne jo være de havde et godt tilbud. Efter samtale med en meget hjælpsom og forstående dame, så får vi at vide at der endnu ikke er nogen tilbud i vores periode, men vi skal holde øje med deres hjemmeside, så det gør vi, for bo der, det vil vi.

mandag den 14. juni 2010

Temaparker

Ved ferie i Orlando, er det umuligt at komme uden om de store temaparker. Her er jo et hav af muligheder, og selvfølgelig skal vi også besøge nogle af dem.

Busch Garden
Idet vi har valgt at købe et Ultimative Package i Discovery Cove, så fik vi nogle billetter med til en favorable pris. Derfor starter vi forlystelserne allerede i Tampa, hvor vi besøger Busch Garden.



Busch Garden er en temapark der kombinere dyr, rutchebaner, og shows. Således er det muligt at komme på safari på sletten eller tage på en jungletur og se på dyr.


Savnes der spænding, er det muligt at få et adrenalin-kick i en af rutchebanerne. Der er flere forskellige, bl.a. er der Sheikra. Det er en rutchebane der har et fald på 90 grader, dvs. lodret,og så fra en højde på ca. 60 m.


Puha ikke en jeg skal op i, men Hans Jørgen er overbevist om at han vil. Heldigvis er der andre lidt mere fredsomlige ture. Eksempelvis Congo River og Stanley Falls for at nævne to.



Busch Garden er altså en park for både syn og spænding. Det bliver rigtig spændende at se.

Walt Disney World
Efter Tampa går turen mod Orlando, og her skal vi besøge klassikeren, Walt Disney World. Der er selvfølgelig flere Disney parker, men da vi kun forventer at have tid til en, så valgte vi den klassiske Magic Kingdom.



Den behøver næppe mere introduktion for de fleste, men vi vil nu alligevel give den et par ord med.

Magic Kingdom består af 7 forskellige områder. Den starter med hovedgaden, Main Street som leder op til Askepots slot. Dette er opbygget som en gammeldags by med rådhus, butikker og lignende. Det er også her alle paraderne kan ses.



De øvrige områder ligger i en vifte rundt om. Det første er Adventureland. Det et sydhavs-/caribisk land og er kendt for Robinson Crusoe og Pirates of Caribbean. Hernæst kommer Frontierland, som er det vilde vesten. Her er der en rutchebane, Big Thunder Railroad, som er lidt som minevognene i Legoland, selvfølgelig bare større og vildere. 

Liberty Bell Square er en hyldest til kolonitiden. Her er alt meget patriotisk. Der er en udstilling af præsidenterne, og en af  aktiviteterne er spøgelseshuset. Fra Liberty Bell Square, kommer man til Fantasyland. Et eventyrland med feer og Peter Pan. Herefter kommer Mickey's Town, som er det mindste område, også tilegnet de mindste. Her er der især mulighed for at møde figurene.

Endeligt afsluttes der med Tommorowland, et fremtidsland med Buzz Lightyear og Space Mountain. Hvis den er ligesom i Paris, så er den fed og skal nok prøves et par gange.

Sea World
Billetterne til Sea World var også med i vores pakke, så derfor skal vi selvfølgelig også ind og besøge Shamu, samt se alle de andre fantastiske dyreshows.


Sea World er en park med alle mulige hav- og Ferskvandsdyr. Den mest kendte er spækhuggeren Shamu. Men der er også shows med søløver og delfiner, samt alle mulige dyr at kigge på.



Ja så skal vi nok også en tur i den lille vandrutchebane, Journey to Atlantis, som er derinde. Ha ha den ser ikke slem ud, men som jeg erindre det, så gav den alligevel sus i maven.



Det ser også ud til at der er kommet flere til siden sidst, men det er alligevel også 10 år siden.


Den ser godt nok spændende ud den hvor man ligger, så må vi jo se om vi begge tør tage den, eller om det kun er en af os.

Universal Studios
Endelig skal ferien ikke kun tage udgangspunkt i havdyr og tegnefilm, så vi vil også besøge Universal Studios for at få filmenes verden med også.

http://www.universalorlando.com/Home/home.aspx

Ja bedst som vi troede at planen var lagt, så opdager vi at Universal Studios ikke bare er en park, men faktisk to. Der er Universal Studios, et rigtig filmstudio, hvor det er muligt at kommer bag om filmene, prøve nogle forlystelser og se nogle shows. Der er endda en sandsynlighed for at der kan være filmproduktioner i gang.



Den anden park er Universal Island of Adventure.



Island of Adventure er en temapark med rutchebaner, shows og interaktive forlystelser, alle med udgangspunkt i kendte filmhistorier, myter eller tegnefilm. Her åbner eksempelvis et Harry Potter land d. 18 juni.


Harry Potter er med til at gøre Island of Adventure interessant, men på den anden side kunne det også være sjovt at se studiet. Her er det især 4D filmen der trækker udover Dødens Gab, Twister og E.T.

Det er et svært valg som vi endnu ikke har truffet, og gør det nok ikke før vi er i Orlando. Selvfølgelig kan vi også vælge at se begge parker, der er parkhopper billetter, men vi er allerede meget booket. Det er jo også altid rart med noget at vende tilbage til, men hvornår? Der er jo også andre stater.

Kennedy Space Center
Det er klart at tiden i Orlando nok skal blive fyldt ud. Men vi skal også videre. Dette er dog ikke ensbetydende med at vores besøg i parker er forbi, fordi vi skal da selvfølgelig også besøge Kennedy Space Center.


Der er ikke fundet noget kort over selve Space centeret, men det er også så stort at der hele tiden køres guidede busser rundt til de forskellige komplekser.

Her er det muligt at møde tidligere astronauter, se Imax film i 3D med optagelser fra faktiske ture,og endelig se de forskellige udstillinger.

Der er blandt andet en udstilling med Apollo rumfærgen og månelandingen.



Der er Rocket Garden, hvor de forskellige raketter der har været sendt op, er udstillet.




Det er muligt at komme ind og observere hvorledes modulerne til den International Space Station testes.'


På Space Shuttle Plaza er der en kopi af den snarligt pensionerede rumfærge Explorer udstillet.


Det bliver nok lidt vemodigt at se denne, da det jo i virkeligheden var opsendelsen af denne, som hele turen blevet planlagt ud fra. Til gengæld er det nu muligt at prøve en opsendelse selv. Der er en forlystelse, Shuttle Experience,  hvor det er muligt selv at prøve en simuleret opsendelse.





Det bliver sejt. Det er et lille plaster på såret.

Andre oplevelser

Udover de ovenstående nævnte temaparker er der selvfølgelig mange andre ting vi gerne vil opleve. Det er ting, som vi vil opleve hvis vi får tid, og de vil føres på denne liste som opdateres løbende. Den skal fungere som en inspirationsliste, hvorfra vi kan plukke oplevelser efterhånden som vi møder dem på vejen.

Oplevelser: 
  • LittleHavannah i Miami
  • Malloroy pier/solnedgang key west
  • Sloppy Joes
  • Deep sea fishing
  • Airboat ride
  • Skydning
  • Shopping Mall
  • Diner
  • Motel
  • Dinner show
  • Disney down town
  • World of Coca Cola
  • Down town Atlanta
Udover strandende og de pastelfarvede bygninger, vil vi i Miami også gerne se Little Havanna, som er det cubanske område. Her håber vi at få en lille smagprøve på den cubanske stemning, og evt. også se et lille sted hvor de laver cubanske cigarer. 

Når vi når Key West, så skal solnedgangen ses. Det mest kendte sted at se denne fra, det er Malloroy Pier. Når solen er gået ned, så er det oplagt at smutte forbi Sloppy Joes, som er Ernest Hemmingways ynglings bar. 

Vores daglige gåture med vores kære trækdyr Ozzy har inspireret til næste aktivitet. Vores daglige indhaling af ham har overbevist om om at dybthavsfiskeri lige må være noget for os. Derfor har vi besluttet at vi vil bruge en dag på havet og fiske.

Vi har fundet dette sted, som er tæt på vores ressort.



Fordelen her er, at de har en tur hvor du kun betaler for turen, hvis du fanger noget. Det er da en fed aftale. Ifølge kalenderen, http://www.catch-em-all.com/calendar.php, så er der fremragende mulighed for at fange en Blå Marlin, Grouper/havaborre, King Mackrel/kongemakrel, delfin, Permit, haj eller Snapper. 



Dette er rigtig godt, da Hans Jørgen håber at fange en Marlin.


Hans Jørgen håber at fange en Marlin. Jeg vil nu også være godt tilfreds med en kæmpefisk af enhver art, men en Sailfish vil nu også være sej. 


Dette skulle der ifølge kalenderen være godemuligheder for at fange.

Uanset hvad vi fanger, så har vi dog snakket om at vi vil have den udstoppet og puttet på en plade til at hænge over brændeovnen. 

Når vi er færdige med at lege på The Keys, så skal vi ind i sumpen, The Everglades. Her skal vi selvfølgelig prøve at sejle i de sumpbåde med en kæmpe ventilator på ryggen. En airboat. 


Der skulle være udlejningssteder over det hele, så det er der rig mulighed for at prøve når tiden passer.

På turen skal der selvfølgelig også være tid til rigtig amerikansk mallshopping. Gerne bukser, sko, solbriller, dufte, snowglobe/ de der kugler med sne i, og evt. nogle fede diamanrøreringe, da de skulle være billige her. 
Af andre ærkeamerikanske oplevelser, så vil vi gerne på en rigtig klichéagtig Diner og Motel.

Noget andet rigtig amerikansk er jo selvfølgelig deres indstilling til våben. Derfor har vi også ambitioner om at vi skal prøve at skyde. De våben vi især gerne vil prøve er:

En seksløber a la Dirty Harry. En rigtig Western revolver .44 Magnum.



En dansk politipistol, Heckler & Koch USP. (9 mm) og Walther PPK .32




En amerikansk politipistol Glock 22.

En UZI, typisk gangster/terrorist maskingevær


Og endelig skal vi da også lege Ramboo/amerikansk militær med en M60.



Så skulle der da være mulighed for at sammenligne styrke. Vi vil nu også spørge på stedet om de havde nogle spændende eller typiske ting, som vi skulle prøve.

I Orlando kunne det være fedt at komme til et dinnershow. Et sted hvor man spiser og inddrages i showet. Dette har vi prøvet før, og det var en rigtig sjov oplevelse.

Disney har deres eget gratis område i Lake Buena Vista som hedder Disney Down Town, her er der forskellige butikker, og nattelivet skulle også være en god oplevelse her.

I Atlanta kan vi ikke komme udenom The World of Coca Cola. Colas eget museum. Det skal selvfølgelig ses sammen med resten af Down Town og Underground.

Det var det vi umiddelbart lige nu syntes kunne være interessant, men mon ikke der snart kommer mere.