Ja da var jo en aftale i Orlando der skulle overholdes, derfor er vi nødt til at forlade Cocoa Beach uden at have været på stranden. Vi starter dog med at ringe til banken angående den check der skal vedlægges vore 2 tilbud. Det viser sig at banken ikke kan udstede checks uden at have en specifik modtager. Derfor skal vi have fat i Michael, vores mægler, for at se om det er muligt at gøre noget andet.
Vi sidder derfor fast på værelset og venter på at han ringer tilbage. Tiden går, og vi bliver mere og mere presset. Vi begynder at pakke mens vi venter, en henter morgenmad osv. Vi kan se vi ikke når til Orlando i tide, så vi forsøger også at kontakte vores danske mægler, dog uden held.
Endelig ringer Michael. Han og hans forretningspartner har besluttet at de udsteder den check vi mangler, da det jo kun er formalier, og ikke en der ren faktisk skal eller kan indløses. Med dette på plads, så sætter vi retningen mod Orlando igen. Ganske som beregnet nåede vi desværre ikke vores aftale, og især jeg har det rigtig dårlig med det. På den anden side har vi jo aldrig mødt manden, vi har budt på to lejligheder, og vi har forsøgt at kontakte ham, så der er ikke andet at gøre end at glemme skyldsfølelsen, og finde på noget andet.
Vi beslutter os for at kører ud og shoppe noget mere, så vi kører hen i et andet outlet mall. Her støder vi godt nok ind i noget af et luksusproblem, for der er ingenting de har der som vi vil have, som vi ikke allerede har købt. Hm underlig fornemmelse.
Vi beslutter os for at køre ud at spise, inden dmet er tid til at få skrevet de to aftaler under. Det bliver endnu engang til burgers, denne gang på Steak n' shake.
Da vi har spist kører vi for sidste gang i denne omgang mod Lake Buena Vista Resort Village and Spa. Vi mødes med Michael, og gennemgår kontrakterne slavisk for punkt til punkt. Da vi endelig er færdig føler vi os godt tilpas og sikre, så vi skriver under på to bud. En 2-2 på 11 sal med udsigt over piratpoolen, og en 3-2 med udsigt over den lille pool. Flere timer er nu gået, og vi sætter nu kursen mod stranden i St. Augustine, for vi vil bade.
Det viser sig at være lettere sagt end gjort, da vi for første gang på hele turen kommer til at holde i seriøs kø. Det tager bare rigtig meget tid, og så bliver det jo ikke bedre af at det begynder at styrte ned, lige som trafikken begynder at løsne lidt. Vi opdager at tiden kan bruges til en nu sport. Forsøg at fang et af de mange fantastiske lyn med kameraret. Efter utallige forsøg har vi tossemange billeder som dem herunder. 217 faktisk, men intet med et lyn, men tiden gik da mens vi kørte derudaf.
Efter lang tids køren, så når vi til St. Augustine. Her vil vi forsøge at finde et hotelværelse for 2 nætter på stranden, da vi jo er kommet sent den aften, og derfor gerne vil bade dagen efter. Vi tager hen til et af hotellerne fra kuponhæftet, men det tilbud er desværre udløbet. Desuden er det torsdag og fredag vi vil have, så det et dyrere. Vi følere os snydt, og forsøger derfor at finde noget andet. Det er trods alt en total død ø, så det burde da være muligt at finde noget.
Det vil sige at det troede vi, for det var det bestemt ikke. Vi beslutter os for at tage tilbage til fastlandet. Her finder vi et værelse, og vi beslutter os for vi kun vil bruge en nat, for så kan vi tage til Savannah dagen efter i stedet.
Vi checker ind på værelset, og skal selvfølgelig lige lade vandet, inden vi går ned fællesstuen ifor at varme vores restpizza. På toiletter får vi os en vældig fin overraskelse i form af en grisevarmer. Om formålet er at varme rummet om vinteren, eller om det er meningen den skal fungere lidt som sauna, det finder vi aldrig rigtig ud af, men spøjst er det. Og varmt selvfølgelig.
