Ja det er lige det. Hvad er det? er idéen god, eller er den tosset?
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den ene af os oftest får en lidt tosset idé. Nu er det sket igen, men denne gang er det anderledes. Det er ikke Hans Jørgen der har fået en tosset indskydelse, men der sidder en lille idé og nager i mit sind.
Al den her ferieplanlægning fylder jo en med en masse forventningsglæde. Jeg ved ikke hvordan jeg kom på det, hvordan det hele lige startede, men pludselig sidder jeg grebet af en stemning. Ej hvor kunne det være fedt med en feriebolig i udlandet.
Er det ferieplanlægningen, lånomlægningen, vinteren/vejret, eller hjemmekuller, jeg ved det ikke, men jeg tager mig selv i samme tanke flere gange. Det kunne være sejt med en bolig i Florida når nu vinteren er kold herhjemme. Jeg forkaster idéen et par dage. Der er jo langt, vi skal flyve o.s.v.
Jeg kan dog alligevel ikke helt ryste idéen af mig, så for sjov prøver jeg lige at kigge. Hvad er der på nettet.
Jamen dog, det ser jo godt ud. Jeg skynder mig at lukke ned. Det ser alt for dyrt ud..
Jeg kan ikke helt smide tanken, så jeg forsøger at finde noget i Riccione, vores foretrukne Italienske sted. det var da svært, der var ikke rigtig noget. Endelig finder jeg noget, men hold da op. Det er da noget L... Og hvor er det dyrt.
Tanmken bliver ved med at spøge, så jeg går tilbage til min amerikanske side. Jeg kigger lidt nærmere, jamen hov, det var jo helt vanvittigt. Det er jo sindsyg billigt.
Der går ikke længe før jeg finder mig selv klistret til skærmen på sider med boliger i Orlando. Jeg er fuldstændig hooked. Jeg viser det til Hans Jørgen da han kom hjem, og ja hvad kan jeg sige, han ryster på hovedet og griner. Det ligner jo slet ikke mig. Men ja, han bliver også hooked, så nu kigger vi seriøst. Vi kontakter således banken for at få et estimat over en evt. købssum.
Ja, man skal vel shoppe når man er i USA ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar