Fra Miami til Atlanta

Dag 20: Down town Atlanta - go Braves go

2010-09-02T12:26:00.000+02:00

Ja så blev det tid til at komme down town. Planen er at nå så meget som muligt inden vi skal mødes ved familien ved Turner Field og se en baseballkamp. For at vi ikke skulle køre i to biler hjem, så valgte vi at tage undergrundstoget Marta ned til byen. Det vækkede godt nok mange minder.

Vi startede med at besøge Georgia Aquarium, som er lavet om og blevet rigtig godt. Da jeg aldrig havde været der heller, syntes vi det lød spændende. Det er rigtig stort og flot, og rigtig godt indrettet. Det var delt op i temaer, og ved hver tema var der så gange ind. Der var forskellige afskygninger af fisk og andre vanddyr, bl.a. en albinoalligator, kæmpekrabber, elektriske ål og piratfisk.

Der var også de lidt større dyr, som belugahvalen, Hammerhaj, Black tip haj, og endelig Hajfisken, som ironisk nok er yderst fredelig og lever trods sin enorme størrelse kun af plankton.

Sidst men ikke mindst er der også de helt fredelige men bestemt ikke ufarlige gopler. De var også fascinerende at kigge på med de lange fangearme på den blå baggrund.

Det fede ved det her aquarium, det var at vi ikke kun kiggede på fisk gennem en rude fra siden. Vi er faktisk talt omringet af vand på alle mulige måder. Selvfølgelig er der de obligatoriske akvarier i siden, men også i loft og i gulv. Det giver bare en kanon fed effekt.

Vi slutter oplevelsen af med en 4-D film, og så går vi ellers videre over mod The World of Coca Cola. Desværre har vi brugt lige lang tid nok, så beslutter os for at gemme denne oplevelse, da vi ikke vil betale entré og så skal forhaste os igennem. Derfor nøjes vi med at kigge på tingene udefra.

For at komme over til CNN bygningen, så går vi igennem Centennial Olympic Park, den park hvor der sprang i bombe under OL i Atlanta 1996. Det er en rigtig hyggelig lille grøn plet, og der er en masse børn der bliver kølet af i springvandet med de olympiske ringe.

Vi når frem til CNN og går rundt blandt alle butikkerne.

Vi diskutere lidt om vi vil på den rundvisning der er, men vi kommer frem til at vi egentlig helst bare vil tage den med ro. Vi kommer forbi en Braves fan butik, og så beslutter vi os for at vi da skal være ordentlig påklædt. Derfor går jagten nu ind på at finde to t-hrirts. Med dem i hus er vi klar til at få lidt at spise inden kampen.

Efter maden går vi hen mod Marta for at komme til Turner Field, undervejs kommer vi gennem Underground Atlanta, som er et hyggeligt lille sted med specialforretninger i ved en gammel togstation. Det skulle ifølge Gary være blevet rigtig skummelt, men jeg syntes ikke det er så slemt, men vi går selvfølgelig også bare igennem på vej ud mod bussen. Kort tid efter ankommer vi til Turner i vores fine nye trøjer.

Det går rigtig godt for The Braves i denne sæson, så vi går forventningsfulde op på vores plads. Det er væsentlig højere end de pladser jeg har haft de andre gange jeg har været der, men det er faktisk muligt at få et rigtig godt overblik, og så kan størrelsen af stadion også bedre fornemmes. Turner field er jo en del af det olympiske stadion. Vi ankommer i god tid, så de er stadig ved at gøre klar til kamp.

Der er løbende masser af underholdning, og der begynder også at komme flere tilskuer. Her iblandt The Ellingtons. Ved kampstart er der ikke fyldt, men eftersom det er en tirsdag aften er det okay. Der er dog slet ikke samme stemning som der er til sportsbegivenheder herhjemme, men sjovt er det.

Kampen endte desværre med en sejr til NY Mets, men sådan er det jo typisk at de lige skal tabe den kamp vi er inde og se.

Dag 19: Roswell - Det gamle mall.

2010-09-02T08:27:00.000+02:00

Så er det mandag, og turen går enten down town, eller til North Point Mall, det sted hvor jeg tilbragte meget af min fritid som Au pair.

Da Garrett siden lørdag har plaget om at lave hjemmebagt franskbrød, så bestemmer vi os for at gøre det her til morgen, og så tager ud til centeret efterfølgende.

Carolyn går op og vækker ham, og vi går i gang. For at han selv kan lære det, så laver vi en portion hver, side om side.

Tålmodighed var ikke lige hans store force mere, så hævetiden var noget af en prøvelse. Vi blev dog enige om han skulle gøre sig klar, vække Brice, og så kunne vi give dem et lift ud til biografen ved centeret.

Brødet kommer i ovnen, og kort efter står den så på friksbagt franskbrød. Se det var et hit.

Efter dette køre vi ud til centeret, sætter drengene af ved biografen, og shopper selv videre. Bl.a. kommer vi forbi Avenue, som er en af mine favoritbutikker. Der er nemlig masser af fin tøj til store piger. Da vi har brugt nogle penge her, kommer tiden til selve centeret. Vi gå rundt og kigger, men køber faktisk ikke rigtig noget. Jeg ville gerne have haft en snowglobe med musik, men den butik er desværre lukket.

Vi kommer forbi en spøjs butik der hedder As seen on TV. Altså en TV-shop butik. Den bliver vi nødt til at se hvad de har af spøjse ting. Inden længe, så er Hans Jørgen således ejer af et ægte amerikansk elektronisk træningsbælte. Hi hi.

På den modsatte side af denne TV-butik, der er en negleshop, og selvfølgelig skal jeg da have kunstige negle med fransk manicure. Ej hvor blev de flotte, og hvor er de billige, men de er selvfølgelig også asiatisk lavet.

Med nye negle er det tid til at hente drengene igen. Med d em sikkert placeret i Grandpa, Bedstefar, som de jo har omdøbt slæden til, så køre vi hen mod Wallmart efter en moneyorder til fartbøden. Endelig slutter vi af med en sen frokost inden vi køre tilbage igen.

Dagen slutter med en rigtig god gang mexicansk mad, og her må vi bare sige at det altså bare er i en helt anden liga end de vi kan få i Danmark.

Dag 18: Roswell - Op og ned

2010-09-01T19:13:00.000+02:00

Efter et par dage på farten, er det rart ikke at skulle op, pakke og afsted, så vi nyder bare at tage det stille og rolig. Vi går op og spiser morgenmad med familien på terrassen, mens vi snakker om hvilke planer vi har. Da programmet hidtil har været ret stram, så er vores idéer er sportskamp, the mall, og så down town Atlanta.

Efter lidt snakken frem og tilbage om alle mulighederne, så beslutter vi os for at tage med familien på skovtur op i Georgia Mountains for at se det højeste kaskade vandfald øst for Mississippi. Det er Amicalolo Falls og er 222 m højt.

Vi køre ca. 1 times tid, hvor der er heftigt instrueres kørsel fra bagsædet. Med et smil på læberne ankommer vi til parken. Vi køre lidr rundt, og finder så et fint sted i skyggen tæt på et lille vandløb, hvor vi kan holde vores picnic. Vi spiser vores medbragte mad, snakker lidt om stedet og om vi skal gå eller køre op til vandfaldet. Det totalt som for 9-11 år siden når vi var på udflugter. Rigtig hyggeligt, og meget familieagtigt, hvilket egentlig er meget rart når vi nu ikke har set vores egen familie i længe.

Da vi er færdige med vores madpakker, så går vi hen til den sø der er lige i nærheden.

Da vi er her, kan vi ser der ikke er så langt til foden af vandfaldet, så vi beslutter os for at gå derhen og se vandfaldet nedefra, inden vi sætter os ind i den airconditionerede bil og køre til toppen så vi slipper for de 604 trappetrin og de 1,6 km gåtur. Derfor begiver vi os ud på en lille travetur hvor udsigten er god, men det er lidt hårdt i varmen, så der er også tid til et lille hvil undervejs.

Da vi når frem er det ikke helt så imponerende som forventet, men til gengæld er der en trappe op til et bedre udsigtspunkt.

Den vælger vi at tage. Det er kun 179 trin, det burde vi kunne overkomme. Hmm yeah right tænk så lige på at det er ca. 30-35 grader. Så hårdt er det for os alle, og vi bliver da noget demotiveret når vi sådan bliver overhalet af dem der ikke ser spor påvirket ud. Men frem kommer vi, og her er udsigten tilgengæld rigtig flot.

Hmm mens vi står her og spejder op, kommer en af dem der overhalede os på vej op nu tilbage. Ej, det kan da ikke være så slemt. 425 trin. Med pauser skal vi da kunne klare det.

Vi begiver os op, og gud hvor er det slemt. Vi møder også en på vejen vi tror skal dø. Men hjælpe eller vand vil hun ikke have. Endelig for vi kæmpet os til toppen, og sikke en selvtilfredsstillelse det er.

Udsigten er igen helt fantastisk, og tror den er endnu smukkere om efteråret hvor der er alle de fantastiske farver. Vi nøjes dog lige med sommerudgaven i denne omgang.

Det er helt utroligt at dette vandfald udspringer fra sådan en stille og rolig lille bæk. Det er ikke helt til at forstå.

Nå nu fik vi jo så ikke kørt til toppen, hvilket betyder at vi så også skal gå ned. Det er gudskelov ikke så hårdt som op, men det kan da mærkes i benene, der helt ryster når de ikke bevæges. Da vi nåede første udsigtspost ser vi en af dem der overhalet os da vi gik op. Han er på vej op igen, og det er ikke nogen hemlighed at han ikke er helt ny. Vi falder i snak med ham, og det viser sig at han startede for et par år siden pga. hjertetilfælde i familien og overvægt. Han havde nu tabt sig, og gik dagligt 10 gange op og ned. Hans rekord var på 40 ture på en dag. Han havde lige været ved lægen, og de kunne ikke påvirke hans hjerte nok til at de kunne lave en effektiv test, så vi må sige det er lykkedes for ham at vende sit liv op og ned.

Efter den inspirerende samtale med ham møder vi familien nede ved bilen. Blanke af sved er det dejligt at komme ind i bilens aircondition, og trætte men tilfredse går turen nu tilbage til Roswell. Vi skal dog lige forbi Ga outlet mall på vej tilbage for at købe nogle nye kondisko til Garrett. Det lykkedes dog ikke, men tilgengæld fik Hans Jørgen 2 par mere til kufferten. Vi er således nu op på 4 par totalt.

Dag 17: Tybee Island til Roswell: Is anybody home?

2010-09-01T12:16:00.000+02:00

Så går turen videre mod Georgia efter en nats søvn på psyko-hotellet. Vi pakker bilen, og tager så afsted. Vi kører ind mod Savannah, hvor vi overvejer om vi skal tage på sightseeing først, men vi har jo min. 5 timers kørsel foran os, så vi vælger bare at fortsætte.

Det første stop på vores tur er morgenmaden. Vi skal have fundet et sted vi kan få noget at spise. Tilsyneladende så spiser de dog ikke i området, for vi kommer til at køre rigtig langt før der er noget i området omkring motorvejen. Endelig finder vi dog et Waffelhouse tæt på en afkørsel, og den vælger vi å. Vaffler og æg. Uhmm.

Efter endeligt at have fået noget at spise, så fortsætte vi den lange tur. Det er jo rejsens længste. Heller ikke i dag er vi forskånet for regnvejr. Så igen i dag forsøger vi at fange nogle lyn med kameraet. Det bliver så til 93 fotos i denne omgang.

Regnen kombineret med vejarbejde giver en kø, så heller ikke i dag er vi forskånet for dette fænomen, da to vejbaner begrænses til en. Vi blev i vores bane, da det var yderbanen der skulle flette ind. Vi opdagede dog hurtigt at der var rigtig mange der snød ved at køre frem og så blive lukket ind. Til sidst var det faktisk så slemt at den bagvedkørende lastbil trak ud, og herved spærrede yderbanen, da bilen bagved holdte afstand så han kunne trække ind igen. Det var ret effektivt.

Vi fortsætter vores tur som efter køen går pænt fremad mod Atlanta. Min vi køre jo også mindst 50 mph, for det skal vi jo. Det er lidt sjovt at de på deres skilte har både øvre og nedre hastighedsgrænse, men det er jo tilsyneladende nødvendigt.

Da vi nå Georgia, så kan vi se at skiltene fra vejsælgerne skifter fra Oranges til Peaches. Selvfølgelig skal vi da ind og have et par ferskner i ferskenstaten. Vi stopper ved en tilfældig sælger, for lige at se hvad det koster. Det var godt nok noget af en hillbilly. En kæmpe bonderøv med kun få tænder, der snakker så sydstatspræget og bondsk, at vi ikke kan forstå ham. Derfor lykkedes det os ikke at kommunikere at vi blot vil have 4 æbler, men ender med at få en lille kurv med nok 2-3 kg kæmpe ferskner. Inden da havde vi dog smagt dem, og de var helt vild gode, så det var de 5 $ værd som de kostede.

Dette var sidste stop inden vi når Spearfield Tr i Roswell. Der går nemlig ikke længe så rammer vi igen en kø, og så går det ellers langsomt mod nord. Efter noget tid kan vi dog begynde at ane byen, og så begynder det at krible i maven. Især da vi nærmer os de kendte varetegn, The King and The Queen.

Efter at have imponeret Hans Jørgen med en 7 sporet motorvej, så er vi efterhånden ganske tæt på. Vi kommer til nabolaget, og her må jeg desværre erkende at jeg efter 9 år ikke helt kan huske vejen, men vi kommer da frem til huset hvor The Ellingtons bor.

Da slæden er parkeret, så er dilemmaet hvilken dør vi skal bruge. Skal vi tage hoveddøren, eller bare gå ind gennem garagen, den dør jeg altid brugte. Vi kan høre der er liv fra poolen og terassen, så vi vælger at gå den vej. Ej hvor underligt. to store drenge spiller bold i poolen. Det er Brice og en ven. Det er vildt mærkelig, jeg kender ham jo slet ikke mere, det kunne lige så vel have været en helt anden.

Efter lidt tid kommer Carolyn, og her er alt som det plejer. Vi snakker og pjatter, og ja det er i det hele taget som om jeg ikke har været væk særlig længe. Da Gary og Garrett kommer, så er det igen gensynsglæde og undren. Helt ærlig, hvor er det vildt så meget man mister af information. Det er jo en helt ny Garrett også.

Nå, vi giver dem vores gaver. Chokoladen og termokanden vækker stor begejstring, men musikken er ikke helt deres stil. Men nu ar de noget dansk musik som er os. Lad os udbrede D:A:D, Dizzy Mizz Lizzy og Volbeat i USA.

Dag 16: Cocoa Beach-Savannah: Godt at Greenpeace ikke var her.

2010-08-31T19:17:00.000+02:00

St. Augustine er den ældste europæiske by i USA. Den er grundlagt af Spanien som et forsvar mod de spanske kolonier. Sidenhen er der også kommet britisk indflydelse. Med sine 450 år er det dog stadig ingenting i forhold til eksempelvis Ribeds 1300 år. I Amerikansk forstand er det dog noget af en historie.

Da vi kom lidt sent ud af fjerne, så kunne vi godt se, at vi ikke kunne nå til stranden og tilbage igen, før vi skulle checke ud af hotellet, så vi besluttede os for sightseeing i denne historiske by. Vi havde dog ingen idé om hvad vi ville se, så for at få set noget, og komme videre til Savannah, så besluttede vi os for at tage en trolley tur rundt. Så fik vi da set det det skulle ses.

Vi kørte rundt og så forskellige ting, bl.a. kom vi til en lang handelsgade. Her var selvfølgelig butikker, museer, og landets ældste skole.

Efter en hyggelig gåtur op og ned ad gaden, så hopper vi på vores trolley igen. Vi køre forbi en masse historiske steder, men det der imponerede os mest var Flagler College.

Det var oprindeligt bygget som et hotel, og Thomas Edisson, opfinderen af glødepæren, han havde lavet alt elektricitet der. Det viste sig at gæsterne var så bange for dette nye fænomen, at der på hotellet dengang var ansat personale til at tænde og slukke for lyset. Ha ha helt vild sjov at tænke på.

Efter at have været rigtig historiske, så skifter vi trolleyen ud med slæden. Vi har endnu engang en længere køretur foran os, for at nå til Savannah. Da vi jo stadig ikke har været ved stranden, så satser vi på Tybee Island lige udenfor Savannah.

Igen ankommer vi sidst på eftermiddagen, på en ø der bare ligner Rømø på en kold efterårsdag. Øde og forladt. Her var det bare ikke koldt.

Vi forsøger at finde et hotel, men de er alle sammen optaget. Vi undre os meget, for der er vitterligt intet. Der er ikke overvældende med folk, hotellerne er ikke udpræget luksus, men der er vand og sand.

Efter lang tids jagt lykkedes det os at finde et hotel med ledige pladser. Vi bliver dog noget overvældet over prisen. Det er et af turens dyreste, men bestemt ikke det bedste.Det ligner nærmest det fra Psyko, og vi forventer nærmest en eller anden tosse kommer og siger: "Here comes Johnny"

Der er ikke engang internet eller morgenmad med i prisen, men da det er det eneste alternativ mod Savannah city, så vælger vi det dog alligevel. Vi går op på værelset og skifter til badetøj.

Ned på stranden vi tager, og ud i vandet. Det blæser lidt, og der er advarsel om understrøm, men hey, vi er vel vestjyder, så ud i vandet vi går. Hold da op det er lige så varm som jeg husker. Det er simpelthen tæt på badevandstemperatur, hvilket kommer noget bag på Hans Jørgen.

Vi kan godt mærke der er meget understrøm, så det kombineret med høje bølger gør at vi ikke vil ret langt ud. Så vi er ca. i vand til midt på lårene. Der kommer hele tiden masser af bølger, og det er rigtig skæg at boltre sig i dem. På et tidspunkt bliver jeg dog noget overrumplet, og jeg mister fodfæstet mellem 2 bølger.

Jeg forsøger således at kæmpe mig om, men må hurtigt indse, at det eneste jeg kan gøre er at følge bølgerne, og lige få luft i stedet for at kæmpe. 2-3-4 bølger, så ligger jeg knap så yndefuld med røven i vejret og badedrageten noget trukket op bagi. Barmen er tæt på at falde ovenbords, og jeg sprutter som en gal pga. den grimme saltvandssmag. Gudskelov at Greenpeace ikke var i nærheden, for så var det da blevet til en hel Red Willy situation.

Med mig anstændig og vel på benene er det dog ud i vandet igen mens vi griner godt og grundig af episoden. Vi er nu i den aparte situation at vi står i varmt havvand, bølgerne bruser omkring os, og så kan vi nyde solnedgangen fra vandet over landet. Det er da noget omvendt må vi sige.

Da solen hænger lavt stiger vi op fra badet og går tilbage til vores Psyko-hotel. Vi skyller os, klæder om, og tager således ud at spise. Igen må vi undres, for end ikke kl. 21 fredag aften er der gang i den, og der er reelt set kun 2-3 steder at spise på øen, altså hvad vi kan se. Nok ikke et sted vi vælger igen en anden gang, men vi fik badet, og heldigvis uden kamera.

Dag 15: Cocoa - Orlando - St. Augustine. On the road again.

2010-08-31T14:32:00.000+02:00

Ja da var jo en aftale i Orlando der skulle overholdes, derfor er vi nødt til at forlade Cocoa Beach uden at have været på stranden. Vi starter dog med at ringe til banken angående den check der skal vedlægges vore 2 tilbud. Det viser sig at banken ikke kan udstede checks uden at have en specifik modtager. Derfor skal vi have fat i Michael, vores mægler, for at se om det er muligt at gøre noget andet.

Vi sidder derfor fast på værelset og venter på at han ringer tilbage. Tiden går, og vi bliver mere og mere presset. Vi begynder at pakke mens vi venter, en henter morgenmad osv. Vi kan se vi ikke når til Orlando i tide, så vi forsøger også at kontakte vores danske mægler, dog uden held.

Endelig ringer Michael. Han og hans forretningspartner har besluttet at de udsteder den check vi mangler, da det jo kun er formalier, og ikke en der ren faktisk skal eller kan indløses. Med dette på plads, så sætter vi retningen mod Orlando igen. Ganske som beregnet nåede vi desværre ikke vores aftale, og især jeg har det rigtig dårlig med det. På den anden side har vi jo aldrig mødt manden, vi har budt på to lejligheder, og vi har forsøgt at kontakte ham, så der er ikke andet at gøre end at glemme skyldsfølelsen, og finde på noget andet.

Vi beslutter os for at kører ud og shoppe noget mere, så vi kører hen i et andet outlet mall. Her støder vi godt nok ind i noget af et luksusproblem, for der er ingenting de har der som vi vil have, som vi ikke allerede har købt. Hm underlig fornemmelse.

Vi beslutter os for at køre ud at spise, inden dmet er tid til at få skrevet de to aftaler under. Det bliver endnu engang til burgers, denne gang på Steak n' shake.

Da vi har spist kører vi for sidste gang i denne omgang mod Lake Buena Vista Resort Village and Spa. Vi mødes med Michael, og gennemgår kontrakterne slavisk for punkt til punkt. Da vi endelig er færdig føler vi os godt tilpas og sikre, så vi skriver under på to bud. En 2-2 på 11 sal med udsigt over piratpoolen, og en 3-2 med udsigt over den lille pool. Flere timer er nu gået, og vi sætter nu kursen mod stranden i St. Augustine, for vi vil bade.

Det viser sig at være lettere sagt end gjort, da vi for første gang på hele turen kommer til at holde i seriøs kø. Det tager bare rigtig meget tid, og så bliver det jo ikke bedre af at det begynder at styrte ned, lige som trafikken begynder at løsne lidt. Vi opdager at tiden kan bruges til en nu sport. Forsøg at fang et af de mange fantastiske lyn med kameraret. Efter utallige forsøg har vi tossemange billeder som dem herunder. 217 faktisk, men intet med et lyn, men tiden gik da mens vi kørte derudaf.

Efter lang tids køren, så når vi til St. Augustine. Her vil vi forsøge at finde et hotelværelse for 2 nætter på stranden, da vi jo er kommet sent den aften, og derfor gerne vil bade dagen efter. Vi tager hen til et af hotellerne fra kuponhæftet, men det tilbud er desværre udløbet. Desuden er det torsdag og fredag vi vil have, så det et dyrere. Vi følere os snydt, og forsøger derfor at finde noget andet. Det er trods alt en total død ø, så det burde da være muligt at finde noget.

Det vil sige at det troede vi, for det var det bestemt ikke. Vi beslutter os for at tage tilbage til fastlandet. Her finder vi et værelse, og vi beslutter os for vi kun vil bruge en nat, for så kan vi tage til Savannah dagen efter i stedet.

Vi checker ind på værelset, og skal selvfølgelig lige lade vandet, inden vi går ned fællesstuen ifor at varme vores restpizza. På toiletter får vi os en vældig fin overraskelse i form af en grisevarmer. Om formålet er at varme rummet om vinteren, eller om det er meningen den skal fungere lidt som sauna, det finder vi aldrig rigtig ud af, men spøjst er det. Og varmt selvfølgelig.

Dag 14:Orlando - Cocoa Beach: Panik. What’s wrong?

2010-08-28T18:13:00.108+02:00

Dagen i dag var planlagt til at skulle bruges med en dansk ejendomsmægler og kiggen på lejligheder. Han ville komme og hente os på hotellet kl. 9, så vi havde sat vækkeuret til kl.7 således vi kunne nå at blive klar, samt få noget at spise.

Jeg vågner lidt over 6, da noget af alt den væske vi drikker, vil ud. Da jeg er tilbage i min seng, kan jeg ikke rigtig falde til ro. Jeg føler der er et eller andet galt. Jeg kan ikke finde ud af hvad, så jeg prøver lige at få det sidste søvn. Jeg kan dog ikke ryste følelsen af mig, men det er sikkert vækkeuret vi ikke har fået sat til. Jeg ligger derfor bare og hviler. Kl. bliver 7, og et par minutter over. Der var det. Vækkeuret ringede ikke. Jeg vækker Hans Jørgen og siger, vi skal op, kl. er 3 minutter over 7 og vækkeruret ringede ikke. Selvfølgelig ikke, den er først sat til 7.10, er den søvndrukne besked jeg får.

Jeg kan dog stadig ikke helt ryste fornemmelsen af mig, og siger det også. Han ryster på hovedet af mig og siger jeg er tosset.

Af en eller anden årsag, så beslutter jeg mig for at gennemgå vores bookingmappe, for at se om der er noget galt med vores resterende bookinger. Der var det. Det er jo ikke den 29. Hans Jørgen skulle køre Nascar, men d. 28. Altså om 2½ time fra nu af.

Her går jeg så i momentant panik. Jeg ringer til vores danske agent vi skulle have været ud med, for at få rykket vores aftale til om eftermiddagen. Der er han desværre optaget, så det bliver rykket til den efterfølgende formiddag samme tid.

Dette giver os et nyt problem. Vi har jo netop booket hotel på Cocoa Beach, for at være tæt på opsendelsen af runfærgen, der skulle have været d. 29. Derfor får jeg travlt med at ringe til hotellet, og høre om vi eventuelt kan rykke vores overnatning en dag.

Da vi har booket over expedia, så kan det desværre ikke lade sig gøre. Vi overvejer derfor hvad vi så gør. Lader vi pengene gå til spilde, eller står vi tideligt op og køre tilbage til Orlando. Vi vælger sidstenævnte.

Dette betyder så at vi i en hujende hast for kastet vores ting i diverse kufferter og poser. Vi får noget mad indenbords, fyldt køletasken med is, checker ud, og så ellers af sted mod Walt Disney World Speedway. Hans Jørgen kører, jeg udfylder det nødvendige papirarbejde, og er dybt taknemlig for at jeg lyttede til min intuition om at noget var galt.

Vi ankommer i tide til banen. Vi melder vores ankomst, og Hans Jørgen for tildelt køredragt, skilt og information. Da der stadig er noget tid til klassen starter, så går vi ud og kigger på holdet inden. Der Har indtil nu ikke rigtig været tid til at glæde sig, men det kommer nu hvor vi står og ser de andre. Det ser ikke så vildt ud som frygtet.

Forventningsfulde går vi ind til klassen sammen med den anden køre og hans ledsager. Vi får nu vist en informationsvideo, får lidt information, og så skal de to køre ellers have instruktion instrumenterne i bilen, samt tilkøresel og frakørsel fra banen. Med det på plads manglede de kun sikkerhedsinstruktionerne, og så var det ellers tid til at gå ud til bilerne hvor de sidste instruktioner blev givet.

Ude i pit kom hjelm og nakkestøtte på. Der bliver lige taget de obligatoriske billeder ved bilen, og så er det ellers tid til indstigning igennem bilens indgangshul, som er der hvor ruden burde have været. Både dør og rude er nemlig sparet væk i disse krisetider. Eller var det sikkerhed?

Drivers start your engine. Wrooooooom, wroooommm og så ellers af sted

Ud af pit, rundt i det første sving, og så ellers op i fart og blive fortrolig med bane og bil. Herefter er der 8 omgange hvor pacerbilens bane skal følges i 3 billængders afstand. Jo bedre det gøres, jo højere fart. 8 omgange er det tid til pitstop. Bilens dæk tjekkes, og der gives forbed-

ringsforslag til højere hastighed.

Efter pitstoppet er det tid til de sidste 10 omgange. Det går derudaf, og efter ikke ret lang tid, så er det hele overstået. Det hele afsluttes fælles med overrækkelse af diplom, tider og tophastighed. Tophastigheden på en Kings experience er 125 mph, og den blev da også nået. Det svare til 200 km/t og det er mere end speedometeret i slæden kan klare. Vores ynkelige lille 4,6 L, V8, 224 heste kan kun nå op på 120 mph eller 190 km/t.

Efter den lidt uventede nascaroplevelse, går turen hen til mægleren på Lake Buena Vista. Her Ser vi lige en 3-2 som vi havde set var blevet sat til salg. Den ser også fin ud. Belliggenheden er ikke top, men helt acceptable. Vi beslutter derfor at byde på begge, og så herefter se hvilken en,dokumenter fra banken dagen efter.

Vi kører således mod Cocoa Beach, men stopper lige ved Kennedy Spacecenter på vejen. Det er med en lidt bitter fornemmelse at vi køre ind til centeret. Det var jo den efterfølgende dag at vi burde have set opsendelse af rumfærgen.

Vi starter besøget med en bustur rundt i området. Her kører vi forbi assembly bygningen, hvor hver rumfærge køres hen kort efter landing, for at blive klargjort til næste mission. Bygningen er så stor, at der kan køre en stor bus ned af hver stribe i det flag som er på bygningen.

Det første stop på turen, det er ved en gammel opsendelsesrampe, hvor vi ser en film og model af alt det udstyr der er forbundet til rumfærgen inden opsendelse. Der er også en samt en model af assemblybygnigen vi kørte forbi, hvor der er lavet et udsnit så vi kan se størrelsen på bygning og rumfærge i forhold til hinanden.

Efter at have kigget på udstillingen, tager vi op på den nuværende øverste etage, hvorfra vi rent faktisk kan se sitet for opsendelserne.

Efter at have skumlet lidt over NASAs planlægning, bevæger vi os nedad, hvor vi ser en af hovedmotorene. De er godt nok store.

Vi hopper atter på bussen, og kommer efterfølgende hen i Apollokomplekset. Her starter vi med at se en video af opsendelsen af Apollo 11.

Efter showet går vi videre ud i udstillingen. Her kan vi se Apollo i fuld størrelse. Det er rigtig overvældende, og samtidig kommer vi til at tænke på Armageddon hvor Liv Tyler sidder i en af hovedraketterne. Så store er de.

Vi går rundt og finder alt muligt spændende. Bl.a avisoverskrifter fra den første månelanding, samt en rumkapsel magen til den der redder mandskabet fra Apollo 13, i ved den film med Tom Hanks.

Der er også forskellige månesten. Både dem vi kun kan se, men også nogle vi kan røre.

Endelig er der også mange forskellige rumdragter, hvor det er muligt at følge udviklingen.

Vi går ind til endnu et show, som denne gang omhandler selve månelandingen. Igen et godt og oplysende show.

Vi går det sidste af udstillingen igennem, og hopper så ellers på en ny bus videre mod den ISS. The International Space Station. Her se en udstilling med de moduler som stationen består af. Der er godt nok ikke meget plads, men vi er alligevel imponeret over at det faktisk er så stort. Man kan sagtens gå rundt, og det er også muligt at se funktionen i enhederne.

Efter udstillingen går turen videre til selve produktionen. Der hvor alt bliver samlet, testet og forseglet inden opsendelsen. Vi kan selvfølgelig ikke se det hele, faktisk ikke særlig meget, men helt klart nok til at vi kan få en idé om hvordan hele processen er.

For sidste gang tager vi bussen, nu skal vi tilbage til selve komplekset. Vi kom jo selvfølgelig lidt sent på dagen, så det meste er lukket ned nu, men vi kan lige nå en simuleret opsendelse. Det er en forlystelse hvor vi bliver spændt fast i stole, og så via bevægelse, lyd og grafik for en lille oplevelse af hvordan en opsendelse føles. I følge dem selv skulle det være verdens mest realistiske simulator, og godt var det da også.

Det sidste vi ser inden vi kører, det er en pensioneret Discoveryrumfærge, som vi selvfølgelig også lige er inde i. Her er godt nok ikke meget plads, og det er helt utroligt at sådan en ting kan rejse så langt.

Efter der starter lidt i panik,og som er så rig i oplevelser, så tager vi mod hotellet. Vi checker ind, bestiller et par pizzaer, og gør os ellers klar til næste dag hvor vi skal tilbage til Orlando og se på lejligheder med en anden dansk agent. Det kunne jo være vi fandt noget bedre, og vi er jo ikke forpligtet til at købe selvom vi har budt.

Dag 13: Lake Buena Vista Resort

2010-07-29T04:07:00.002+02:00

I dag havde vi afsat til lidt lejlighedskiggeri, men da ingen af vores danske kontakter kan, så har vi en tom dag. Vi overvejer Universal, og Aquatica. Universal har vi ikke energi til, og Aquatica bliver det ikke pga. Hans Jørgens skuldre som er en smule ømme og røde.

I stedet vælger vi nok engang at tage ud på Lake Buena Vista Resortet, for at se de enheder der er tilsalg og som møder vores kriterier. Da vi kommer frem har vores ejendomsmægler lige fået endnu en lejlighed på listen. Den møder alle vores kriterier, så den kommer vi op og se. Den er helt fantastisk. Det er en 2 vær. med 2 bad på 11. sal med balkon ud mod hovedpoolen med piratskibet. Perfect.

Vi venter dog med at give endelig besked, da vi gerne vil sove på beslutningen, og vi også gerne vil tale med vores anden danske kontakt, som vi skal i morgen.

Vi kører fra hotellet og leder efter en frisør, da en af os trænger gevaldig til en klipning. Vi finder en frisør, og det viser sig at være noget af en anderledes oplevelse. Jeg sidder og tænker på at han bliver klippet ligesom et får, fordi hun tager den ene maskine frem efter den anden. Så sætter hun håret med noget underligt vådt noget, i den mest utilgivelige frisure. Ja han ser bedre ud når han lige er stået ud af sengen med antenner i alle retninger. Jeg tvinger mit meget store smil ned i en håndterbar størrelse, og ser beundrende på mens der kommer både pudder og hårparfume i., alt i mens jeg er taknemmelig for det ikke er mig der er i stolen. Kort bliver det da trods alt.

Da vi kommer ud til bilen tæmmer vi håret, og så køre vi ud for at handle lidt dagligvare, inden vi vil hænge lidt ud vi hotellets pool.

Vi får os lige en snack, og så skal Hans Jørgen lige ordne noget på Pc'en. Mens han gør det, så ser jeg lidt tv. Eller det vil sige lidt tv, og lidt mere øjenlåg. Så det bliver ikke til noget pool.

Da jeg vågner gør vi klar til at køre ud at spise. Vi køre på et Steakhouse kaldet Lone Star. Ej hvor var det bare super lækkert mad. Det kan anbefales til dem der er i Orlando/Kissimee. (Det ligger ikke langt væk fra vores kommende lejlighed)

Efter en god middag kører vi videre til Down Town Disney. På parkeringspladsen kan vi rigtig se hvor sindsyg stor slæden egentlig er, da vi parkere ved siden af en Aveo.
Der skal lige siges at vores snude også er længere fremme en sidekammeratens.

Vi går hen mod Down-town og Pleasure Island, hvor vi slentre en tur. Der er masser af butikker, natklubber og spisesteder.

Vi for bl.a. købt et par julegaver, og nej, det er ikke denne Harley som Hans Jørgen bare måtte prøve i Harley-butikken.

Dag 12: Dødens gab

2010-07-27T05:07:00.001+02:00

Så kom dagen til endnu en forudbestilt oplevelse. Denne gang er turen kommet til Hans Jørgens fødselsdagsgave, Sharks Deep Dive i Seaworld. Vi skal simpelthen dykke med hajer.

Igen idag er det super varmt og fugtig luft, så bare vi går en lille smule stærkere end en snegl, så er vi spejlblanke af en tynd lille film af sved. Vi slentre derfor langsomt rundt i parken, og ser lidt og går så i skyggen. På vores vej er der selvfølgelig masser af havdyr, deriblandt de meget larmende sæler og søløver, som iøvrigt bøvsede højlydt.

Vi går videe og kigger på alle forlystelserne, og efter lidt overtalelse bliver enige om at prøve rutchebanen Kranken. Den er lidt vild at se på, så jeg er ikke meget for det. Jeg går dog med op, og ventetiden er kun 10 min., hvilket er overraskende lavt. Da turen kommer til os er jeg blevet noget nervøs, og vil allerhelst slippe. På den anden side er det jo også træls for Hans Jørgen at skulle afsted selv. Afgørelsen falder dog idet vores vogn kommer ind på stationen. Der sidder en pige og voldbrækker sig ud over hele vognen. Lidt lige som vores lille niece. Så skal jeg ikke med. Vi venter på de gør rent, men det tager lidt tid, så vi går videre. Vi beslutter istedet for at gå lidt mere rundt, få lidt frokost, og så ellers afsted hen mod hajerne.

Henne ved mødestedet bliver vi modtaget og ført om bagved til omklædning. Vi skal have en våddragt på. Sikke dog en kamp. Hans Jørgens skuldre gør voldsomt ondt, og jeg hiver og slider så meget at jeg giver mig selv en flækket læbe. Hånden smutter simpelthen og ryger lige op i munden. Hmm jeg siger til damen at jeg bare siger HJ har slået mig.

Endelig ikæmpet vores våddragter bliver vi informeret om hvilke fisk og hajer der er, og så bliver vi ellers ført ud i 38 C varme og kørt i golfvogn hen til hajbassinet. Her bliver jeg godt nok lidt nervøs for vandets temperatur, for det er afskyeligt varmt udenfor i en sort neoprendragt. Vi bliver dog først tempereret i en lille pool, og det er ikke så slemt. Så bliver vi instrueret i hjelmen, og så er det ved at være tid.

Ned på knæ, ind i buret, og så er der kun os to og en masse hajer. Til dem der eventuelt er nervøse for arme og ben, kan vi sige at toppen var af plexiglas, og bunden var et ganske almindeligt stålbur. Altså helt og aldeles sikkert. Vi har også begge alle tæer og fingre.

Det er en helt fantastisk oplevelse. Udover iltflowet i hjelmen, så er der totalt ro. Der er sindsygt så beroligende det er, og vildt spændende. Dyrene er vild nysgerrige, så de er helt oppe i ansigtet på os. Awsome.

Da der er gået lidt tid, opdager vi også publikumstunnelen under os. Folk de kigger og vinker, så vinker lige tilbage. Desværre er der for mørkt til at detager fotos af os, men da vi senere selv var i tunnelen, så tog vi da selv nogle.

Udover hajer er der i samme bygning også et akvarie med masser af andre fisk. Der er de giftige, de store og barske, de farvestrålende, og de stille og rolige.

Efter hajdykket der gik alt for stærkt, så ser vi show med Shamu, spækhuggeren. Jeg syntes godt nok det var noget tamt siden sidst, måske det skyldes dødsfaldet der var i parken for nylig. Den springer dog stadig lidt rundt uden sammenspillet med trænerne i vandet. Der er også stadig en Soak-zone, vor der er stor sandsynlighed for at blive våd, hvis man sidder

En af de nye tinge der er kommet i Sea World siden jeg sidst var der, det er en arktisk udstillig. For at komme ind og se de arktiske dyr, er der en simuleret helikopter ekspedition. Det var sjovt, og det fik da skrigende frem på rækkerne bag os. Vel ude af simulatoren, kommer vi ud til de kolde dyr. Der er belugahvaler, en isbjørn, hvalros, og pingviner. Generelt var alle dyr faktisk luddovne, og ikke spor interesseret i at vise sig frem for os.

Ude i den stegende hede går vi atter rundt og kigger på dyr, og her finder vi så de søkøer vi gerne ville have dykket med i Crystal River.

Da vi ikke brugte en del tid på at dykke, og holde skyggen, så blev det desværre ikke til sårlig mange show. Faktisk kun det med Shamu, men det ser vi så også igen senre, da der er et aftenshow der er lidt mere rocket. Det er meget bedre, og lidt mere det som jeg erindre.

Lige efter showet, så er det tid til fyrværkeri. Vi går hen til det næste stadion, hvor der er nogle små dygtige kineserpiger der underholder med deres talent i en hulahop-ring og sådan nogle trisse-tingester.

Efter pigerne er det tid til fyrværkeriet. Vi er lidt bekymret for om vi er blevet for godt forvænt, men det er faktisk også rigtig godt. Således er vi nu ved dags ende på endnu en fantastisk dag, og vi har nu nået meget af det vi ville.

I morgen stå den sandsynligvis på lejlighed igen, men der er tilsyneladende lidt kludder med de to danske kontakter vi har. De er ikke alt for reaktive, så måske vi bare klare det uden, og så med lidt hjælp fra The Ellingtons. Det må vi se, de skal i hvert fald oppe sig.

Dag 12: Sol, sand, strand og vand, en kvinde og en mand, og måske en enkelt fisk

2010-07-26T04:18:00.002+02:00

Så er dagen kommet til Discovery Cove. Ej hvor vi glæder os. Vi starter med at tjekke ind og få lavet vores IDkort. Herefter bliver vi guidet videre ind i parken, og også her bliver vi fotograferet.

Denne gang er det dog med i billetten. Det er alt faktisk. Morgenmad, frokost, drikkevare, solcreme, udstyr osv. Rigtig dejligt koncept. De ansatte er super flinke og rigtig imødekommende.

Vi bliver installeret, og går ellers hen mod lagunen for at øve os i at snorkle.

Det tager lige lidt tid, men vi kommer da efter det. Vi plasker rundt i en lazy river, som fører rundt om parken, men der er ikke rigtig noget at se på. Vi beslutter os derfor at gå over i bassinet med koralrevet. Uha det er koldt. Det er jo kun 25 C mod det andet bassins 30 C.

Vi får os langsomt bevæget ud i vandet, og kommer da til sidst også til at ligge med røven i vandskorpen, og blikket godt rettet mod de gigantiske rokker og fantastiske tropiske fisk. Vi er stadig ikke helt trygge ved det dybe vand og snorklerne, så vi går hen i rokkebassinet, hvor vi kan rører ved rokkerne. Ihh hvor er det underligt, ja det nærmeste man kan sammenligne det med er vel rå lever. Blødt og glat, dog ikke slimet.

Hel benovet er tiden nu kommet til dagens højdepunkt. Leg med delfiner. Vi for først en kort introduktion, og bliver herefter ført ud i delfinlagunen, hvor vi skal lege med Tyler, som er vores delfin den dag. Vi starter med at få den til at synge, vinke og dreje. Så kommer den hen så vi kan klappe den på ryggen.

Herefter er det tid til et helt fantastisk øjeblik, vi skal kysse den. Eller dvs. ikke lige den, men en unge de er ved at træne. Efter et vådt fiskekys, er vi helt høje.

Vi skal så ud og kæle med den til ære for fotografen.

Da vi alle er færdige med det, så er turen kommet til svømmeturen. Vi skal selv svømme ud mit i bassinet, og så vil Tyler ellers hive os i land.

Det var så skæg, fed og absolut ubeskriveligt fantastisk. Det kan absolut kun anbefales.

Vi afrunder dagen i koralrevet, som trods den totale optur med delfinen stadig er vældig interessant. Ja vi ligger faktisk der og plasker lige til lukketid. Vi står lige et øjeblik og beundre udsigten, suger minder.

Og av, så må vi forbi Walgreens og have noget aftersun.

Hvis man bare er den mindste smule til vand, så kan det bestemt anbefales at tage i Discovery Cove. Den bedste oplevelse for man hvis man tør give sig i kast med at snorkle, men det er bestemt ikke et krav. Det er bestemt muligt at opleve det hele uden at få hovedet under vand, og alle har en vest på i vandet, så der er også en naturlig opdrift. Er dette ikke nok, så er der selvfølgelig også rednings-/svømmeveste i alle størrelser.

Dag 11: Revolver, pistoler og pirater

2010-07-26T04:17:00.002+02:00

Da vi endnu ikke var klar til en ny temapark, så venter vi med at gå i Universal. I stedet sover vi længe. Vi snakker lidt om hvad vi skal, og vi bliver enige om at reservere billetter til en pirat dinner show. Et show hvor vispiser samtidig med at vi underholdes. Vi bestemmer os efterfølgende for at køre til Lake Buena Vista Resort & Spa, for lige at se det selv, og evt. snakke med den mægler der er tilknyttet.

Mægleren er bare rigtig god, og vi for virkelig svar på rigtig mange af vores spørgsmål. Vi har en rigtig god mavefornemmelse, idet vi går ud for at se på potentielle lejligheder.

Lejlighederne er så fede, så nu er vi i tvivl om størrelsen. Skal det være en 2-2, eller en 3-2/ 3-3. Vi venter stadig på de to danske mæglere, men vi er ved at være rimelig afklaret. Finde vi den rette lejlighed i det kompleks, til den rette pris, så er vi overbeviste om at der bliver handlet.

Selve komplekset kan i se her. http://www.lbvorlandoresort.com/

Da vi er færdige med kiggeriet, så køre vi ud for at skyde. Det er helt vild mærkelig fornemmelse. Vi vader lige ind fra gaden, og siger vi gerne vil skyde er ingen problemer, og som den største selvfølgelighed spørger om med hvad. Der er rigeligt at vælge imellem.

Vi nævner dog hurtigt for dem at vi aldrig har skudt før, så de skal nok vælge det der er nemmest at starte med. Vi starter først med en revolver, Colt 0.38. Vi for hurtig en 3 min. intro i lade, sikre, skyde og skifte patroner, og så er det ellers på med høreværn og sikkerhedsbriller. Efter 50 skyd har vi brugt vores ammunition, og vi opgradere herefter til en pistol. Det er en Glock 9 mm.

Den kræver lige lidt anden teknik fandt jeg ud af, fordi der kommer lige en slæde forbi og hamre lige en og skalpere knoen på tommelfingeren ellers. Av.

Jeg bliver hurtigt korrigeret, og kan så efterfølgende også se at vores skydefærdigheder forbedres. Hans Jørgen er faktisk rigtig ferm, og bliver da også kaldet et naturtalent. Efter 50 skyd her skal vi ud efter mere ammunition, så selvfølgelig skal vi da opgraderes igen. Denne gang til en Colt 45 mm. Den har betydeligt mere smæk på, og for mig er den lidt mere svær at styre. Hans Jørgen derimod skyder igen næsten ens.

Dette bliver desværre sidste omgang, da klokken nu er blevet så mange at vi skal videre mod vores Dinner show. Selvfølgelig starter de med at fotografere alle der kommer ind, det er jo altid kilde til en ekstra indtægt. Normalt køber vi ikke, men denne gang syntes vi faktisk det blev rigtig godt.

Showet er et piratshow hvor en prinsesse er fanget, og så er der internt oprør om hun skal slippes fri eller ej. Det er fuldt af fede stunt og masser af effekter, og så bliver publikum hele tiden inddraget. Således blev Hans Jørgen hvervet til at hejse flaget, og jeg skulle komme med en guldkiste som bestikkelse. Rigtig sjov slutning på en god dag.

Dag 10: Hvem sagde shopping?

2010-07-26T04:16:00.002+02:00

Vi er nu kommet til dagen hvor vi skal checke ind på vores forbookede hotel. Med de dårlige senge i tankerne, er vi dog lidt nervøse. Vi for tildelt vores værelse, og bære vores ting op. Første ting er at sætte sig på sengen, er den også hård. Nej, gudskelov den er okay.

Med lidt mere ro i sindet bevæger vi os ud igen. Vi har besluttet at dagen skal være lidt mere afslappet, så den står kun på shopping, skydning og Church Street Station down town.

Vi kører til Orlando Premium Outlet, hvor der er outlet fra alle de store mærker. I starten for vi mest til Hans Jørgen, men ved et tilfælde finder vi ud af at selv jeg kan få overdele i TH som jeg kan passe. Imponerende, så der bliver shoppet igennem. Således får vi bl.a. et par Levis 501 for 180 kr., Ralph Lauren Polo til 240, og Tommy Hilfinger til 180 kr. Nogen der er misundelige? Her tænker jeg især på den kommende far til min nevø.

Thank god for mastercard.

Midt under shoppingturen, der for vi os i den grad en ordentlig regnskylle. Det er yderkanten af den tropiske storm Bonnie, som er på Key West, hvor er vi da heldige at vi nåede herop inden den kom.

Nå det viser sig at vi i den grad har brugt tid til shopping, så vi skynder os videre til Oak Ridge Gun Range hvor vi vil skyde. Vi finder stedet, eller det vil sige vi finder en byggegrund hvor det før var. Vi kører forvirrede rundt, og så giver vi op. Vi køre videre mod Church Street Station, som er den historiske bydel i down town Orlando. Her skulle der nemlig være en rigtig salon.

Vi kører og kører, går og går, og endelig finder vi det. Desværre er det lukket. Ikke kun for dagen, men helt lukket.

Øv øv. Slukøret tager vi hjem, men dog alligevel glade for vi fandt det, så vi ved vi ikke er gået glip af noget.

Dag 9: Orlando - Hvor skal vi bo? Jagten på en mulig lejlighed.

2010-07-26T04:14:00.001+02:00

Efter en meget hård dag i Disney, er dagen nu kommet til at kigge lejligheder. Hvor er vi spændte. Vi har en aftale med Floridanes om at mødes hos dem i deres boligkompleks. Efter en smule navigationsproblemer når vi frem. Her møder vi to meget imødekommende personer, samt deres venner.

Vi sætter os ned og snakker lidt løs og fast omkring vores ønsker, alt imens vi undrede os lidt over at vi snakkede boligkøb foran deres venner, og at de tilsyneladende ikke var klar. Nå, vi for sammen lavet en liste og begiver os ud på vejen. Her bruger vi igen lidt tid på at navigere, men endelig når vi frem til Vista Cay. Her går vi ind i de blokke hvor der er nogle lejligheder til salg, og leder efter nogle døre med elektronisk lås. Desværre finder vi ikke nogle, så vi kan ikke komme ind og se lejlighederne. Vi må derfor nøjes med gangene, og de er ikke særlig inspirerende.

Lidt slukørede og irriterede begiver vi os videre. Vi beslutter os for at spise frokost, og her ser vi igen hvilke dejlige personligheder vi har med at gøre. Ingen tvivl om at de er flinke og rare, men en anelse uforberedte. Det viser sig nemlig at vi heller ikke kan komme ind på Lake Buena Vista Resort, så vi begynder at føle dagen er lidt spildt. Vi får os dog lokket ind i en af enhederne der er til salg da den er ved at blive gjort rent, og jo det ser lækkert og indbydende ud. Vi er dog stadig lidt i tvivl, for vi får ikke alle de informationer vi higer efter.

Det næste resort er Floridays. Dette er straks indbydende og frodigt at se på. Igen må vi nøjes med gangene, indtil vi kommer forbi et værelse hvor de tilfældigvis har døren åben fordi de tilbereder fisk. Vi småsnakker med dem, og for lov til at se lejligheden. Den er også rigtig hyggelig, og vi er på ingen måde i tvivl om at det enten skal være Floridays eller Lake Buena Vista indtil videre.

Vi slutter dagen med Caribe Cove, hvor der er en meget billig lejlighed til salg. Det viser sig dog der er en grund, fordi udenfor står en transformator og aircondition udenfor. Heller ikke her kunne vi komme ind, men det var dog heller ikke nødvendigt.

Generelt fik vi et lille indtryk af resorttype, men vi er dog skuffede over at vi ikke så mere. Vi havde i forvejen sendt masser af informationer om ønsker, så der havde været rig mulighed for at forberede sig. Venlighed og personlighed mangler der dog ikke, og de kan udentivl godt hjælpe med det praktiske. Vi vælger dog at bibeholde vores aftale med USABolig, for at se hvad de kan tilbyde.

Dag 8: Orlando - The Magic of Disney

2010-07-26T04:00:00.001+02:00

Hold da op en skodseng. Det er da helt vild så ondt i ryggen man får af de senge der var på vores hotel. Helt febrisle leder vi vores reservationer igennem, for at se om det er muligt at afbestille. Det er der desværre ikke, så vi er nødsaget til at blive her i de fem dage vi allerede havde booket. Vi er dog glade for vi ikke bare forlængede vores olphold ved indcheckning, for nu kan vi da i det mindstevælge et andet i to dage. Vi vælger at køre en tur rundt om blokken, og der bor vi så på Comfort inn i stedet.

Vi checker ind, men kører derefter direkte i Disney Magic Kingdom.

Så har vi nemlig været der, og det giver forhåbentlig lidt luft i programmet senere. På vej ind i området, ser vi en gigantisk campingvogn, måske det er den næste erhvervelse på ebay.

Vi ankommer til Disney, parkere og stiger ombord på toget der tager os til billetcenteret. Her køber vi to adgangsbilleter, og så kan vi ellers vælge at komme videre ind mod Disney via en færge eller monorail. Vi vælger færgen, da den ser hyggelig ud, og køen er acceptabel.

Vi står nu endelig ved indgangen, og straks kan vi høre den lalleglade muzak der strømmer ud af højtalerne. Det er så møg varmt, at vi hurtigt går op ad mainstreet, og derefter finder et sted vi kan få noget at drikke. Lidt nedkølet går vi videre, og se hvad vi så gjorde.

Vi prøvede hatte.

Vi prøvede også denne.

Så bare rolig mor, få blodtrykket ned, vi er stadig lige så ugifte som da vi rejste hjemmefra. Vi skulle hilse fra disneydamen der tog billedet, og sige undskyld fordi hun deltog i vores lille joke.

Nå med en lidt ond joke på samvittigheden var det tid til en parade.

Celebrate

Den var væsentlig mindre end jeg husker, men om det skulle sparetider, eller at man faktisk er blevet ældre og nu ikke har en ung, begejstret lillesøster med, ja det ved jeg ikke.Det var faktisk generelt sådan at vi var en smule skuffet over Disney, det var meget kommerciel i forhold til Busch Gardens, hvilket egentlig ikke burde komme bag på os, men det gjorde det.

Vi for hurtigt brugt dagen i skyggen, i attraktionerne, og igen ved aftenparaden. Electric Parade. Vækker det minder?

Dagen afrundes af et brag af et fyrværkeri, og det var så tilgengæld alt andet en skuffende. Det var rigtig fed. Især da de har en kamp til musikken fra Pirates of Caribien, og slottet beskydes.

For lige at få den værste mængde væk inden vi skal hjem, går vi stadig imponerede rundt. Her støder vi på en spøjs lille fætter der styr et danseshow. Her har han en spøjs lille sang om mad. A pizzahut, a pizzahut, kentucky fried chicken and a pizza hut. McDonalds, Mcdonalds, Kentucky fried chicken and a Pizzahut. Bare rolig i skal nok få melodien når vi er hjemme.

Med den åndsvage sang i hovedet, så slentre vi lige så stille mod udgangen. Holdda op en kø der er . Vi skal jo med monorail hjem, og det er helt vild. For sjov tager vi tid. Ca. 50 min. Senere er vi færdige med, monorail og bus. Vi kører nu hjem mod hotellet mens vi tænder for anlægget i bilen, for hvad er da mere relevant at høre en D:A:D´s Disneyland after dark på vej hjem fra Disney.

Dag 7: Tampa til Orlando - Busch Gardens

2010-07-25T05:47:00.005+02:00

Selvom vi var i Busch Gardens 3 timer om aftenen, så var der stadig meget vi ikke så. Derfor tog vi derind igen for at få set resten.

Da vi havde afsat hele dagen besluttede vi os at give et fast engangsbeløb, og så kunne vi spise og drikke alt det vi ville. Med de priser de havde viste det sig hurtigt at være en god ting, bare alene i drikkevare.

Da vi allerede havde set en del af ruchebanerne, så valgte vi at koncentrere os om dyrene. Vi kom forbi en sø hvor der skulle være en alligatorpræsentation 5 min. senere, så der valgte vi at blive. Det var så ikke helt det vi forventede, men meget informativ med et alligator/krokodilleforedag.

Vi går videre rundt, og ser således både chimpansere, og gorillaer.

Vi hopper på toget og kommer ud på savannen og ser zebraer, næsehorne, giraffer, antilopper og alt mulig andet godt. Det var virkelig en fed måde at lave en zoo på. Rigtig naturlig.

Der er også tiger, løver og hyæner. Vi finder dog kun løvehannen og nogle dovne hyæner.

Efter vores Safaritur, går vi tilbage mod ofrlystelsesafdelingen. Vi kigger lidt på de forskellige forlystelser, og tager også en tur ind og ser en 4D film. Det var sjovt. Det var Sesame Street, hvor de skal forstille sig forskellige filmscener. Så der er bobler, luft vand osv.

HJ Slutter lige dagen af med endnu en tur i Shekira, og så går turen ellers mod Orlando. Her vælger vi at checke ind på det hotel vi skal bo på senere. Vi vil lige prøve det en enkelt nat, fordi det ser ikke helt så godt ud som billederne.

På værelset opdager vi der er to dobbeltsenge i stedet for en, der er ingen microovn eller køleskab, internettet er ekstremt langsomt, og sengen er da helt urimelig dårlig. Lidt trælse falder vi i søvn, og vil dagen efter undersøge om vi kan annullere vores booking.

Dag 6: Golfkysten – Jagten på søkøerne – måske lidt for stærkt

2010-07-20T05:59:00.000+02:00

Efter en god nats søvn på et rigtig landevejsmotel, vågner vi klar til en ny dag. Vi vil gerne prøve at svømme med søkøer, så vi går på nettet for at finde et egnet sted. Det er muligt i Crystal River ca. 200 km nord for os. Vi forsøger at ringe og bestille, men værelsets telefon var ikke helt funktionsdygtig. Vi beslutter os for at prøve at køre derop, der må jo være masser af steder.

Vi køre igen på Highway 41, og kommer senere ind på prøven over Tampa Bay. Det var et flot syn. Vi holderet kort stop,og fortsætter ellers nordpå.

Vi ankommer efterhånden til destinationen, og desværre ser det ud til vi ikke har heldet med os. Der er ikke rigtig noget. Vi finder et sted hvor vi kan gå på toilet, og hvor der er netforbindelse. Her finder vi ud af at turene starter meget tideligt om morgenen. Vi sidder og overvejer om vi skal blive, men bestemmer os for at vi nok skal få dyr nok, så vi skal bare tilbage til Tampa og så tæt på Busch Gardens som muligt.

Slæden sætter kursen mod syd igen. Det gik måske lige lovlig stærkt, for pludselig kan vi bare høre en sirene. Pis, ind til siden. Ned med ruden. Licens and registration please.

Og ja, der er så en trooper der havde fået os på sigtekornet. Vi forsøger at fedte med en donut købt tidligere på dagen, men det hjalp ikke.

Med en fin bøde og en anderledes oplevelse rigere, fortsætter vi langsomt mod Tampa.

Vi finder et hotel, og kigger så ellers vores papire igennem. Busch Gardens har aftenåbent, så vi beslutter os for at tage derhen i dag og så igen i morgen.

Nu er vi så lige kommet tilbage, godt gennemblødte efter en tur i Papid River, og med et noget forslået selvværd. Ja tænk sig at man i USA kan være for bredrøvet til en rutchebane. Ikke desto mindre er det sandt, så Hans Jørgen måtte selv afsted. De fleste gjorde det ikke noget ved, men det er nu alligevel ikke rart.

Dag 5: Miami til Golfkysten - de små oplevelser der tæller.

2010-07-20T05:51:00.000+02:00

Ja vi nåede ikke så langt som ønsket i går, så vi starter i stedet fra Miami igen. Vi har planlagt at vil se indianerreservater i sumpen, og så ellers sejle i airboats. Herefter vil vi køre så langt op ad Golfkysten som muligt, da vi kan se tiden går stærkt, og vi syntes det er vigtigt med tid i Orlando til at kigge på lejlighed og forlystelser.

Vejen derud er lang og lige, og der er hele tiden nye skilte til de forskellige Airboats. Vi ankommer til indianer-reservatet går vi ind for at se byen, alligatorene og de shows der er. Uheldigvis er der ingen shows den dag, derfor vælger vi at gå direkte videre til en tur i sumpen på en Airboat.

Det første sted er tilknyttet indianersteder. Det ser okay ud. Båden er ikke for stor, og prisen er aldeles okay. $ 10 for 20 min. og 10 min. i en indianerby. Vi vælger dog alligevel lige at undersøge prisen ved et af de tidligere steder. Det er godt nok væsentlig dyrere, men turen er længere, og det virker generelt ikke så kommercielt. derfor vælger vi ham. BuffaloWings tror jeg han hed. I hvert fald Buffalo.

Han er godt nok lige ude på en tur da ankommer, men vi bruger ventetiden til at kigge på den alligator der ligger ved deres bådbro. Den er stor. Lidt senere kommer der en lidt mindre en svømmende forbi, og den er lidt mere kvik. Så har vi da allerede der set lidt.

Vi kommer afsted, og det er fedt. Vind i håret, og så ellers bare derudaf. Ind i alle åkander og siv, sikke en oplevelse.

Efter lidt tid kommer holder vi ind, og så kalder han ellers på alligatorene med en klikkelyt. Der går ikke lang tid, så kommer der en lille en op til vores båd. Efter at have iagttaget den, så går turen videre. Denne gang er det f´dog en af de andre gæster der styre båden. Det er meget fedt at der er mulighed for det. Vi ankommer til en lille ø med nogle indianerhuse, og her skal vi så fodre/klappe en alligator. Det var godt nok surrealistisk, men fedt. den er sådan helt hård og ru at røre ved.

Da vi kommer væk fra øen for Hans Jørgen lov til at sejle, og ja sikke da et smil. Det er simpelthen som at se et barn ved juletid. Han var vildt glad, og syntes faktisk den var relativ let at styre.

Inden vi for set os om er turen over. Mange små oplevelser rigere, og bestemt noget vi er glade for vi gjorde. Det var lige præcis sådan en type vi ledte efter, som tog sig tid til sine gæster.

Efter en hurtig sandwich, så sætter vi kursen mod Everglades City, hvor det var meningen vi skulle have sovet dagen inden. Ej hvor var det da en charmerende lille by, omend den var noget død. Vi finder et lille hyggeligt sted, og der får vi os en is. Det er sådan et rigtig gammelt sted med masser af sjæl, og halvdelen er indrettet som museum.

Vi vælger nu at køre så langt op af Golfkysten mod Tampa som vi orker. Vi havde egentlig planlagt at køre på Highway 75, deraf bloggens navn, men vi syntes Highway 41 ser noget mere hyggelig ud. Derfor vælger vi denne margueritrute, det giver nemlig mulighed for at gøre holdt undervejs hvis viser noget spændende. Der går ikke lang tid, så ser vi faktisk en dansk møbelforretning. Den skal vi da lige se for sjov. den er godt nok lukket, men designsne kan vi bestemt godt kende. Vi hopper hurtigt tilbage til slæden og for kørt nogle kilometer.

Omkring aftenstid begynder vi at holde øjnene åbne for mulige spistesteder, og pludselig er der noget der fanger vores øjne. En kæmpe pastel- og kromfarvet diner. Der må vi spise.

Vi finder en halv fodboldbane hvor der er plads til at vende slæden, og køre så ellers tilbage. Ikke noget vi fortrød. Det var helt som de film man ser fra 60'erne med båse, neonlys, burger og milkshakes. Super sjovt.

God mætte køre vi videre op og lidt i 9 bestemmer vi os for at gøre holdt. Vi finder et total typisk motel, og holder stop for natten.

Specielt dejligt er det ikke, men sove skal vi. Det er lige sådan et sted vi også havde ønsket at opleve, så endnu en lille oplevelse kan puttes i rygsækken, og endnu en dag er gået.

Dag 4: Duck Key til Everglades City - En dag i sumpen

2010-07-18T05:34:00.001+02:00

En overdådig buffet starter dagen, og vi får fyldt vores maver godt til en køretur ud til The Everglades. Planen er at køre til et indianerreservat hvor vi skal sejle i airboats, og herefter videre mod Everglade City og Golfkysten. Inden da skal vi lige have provianteret samt fodret de 224 sultne heste som transporterer os rundt.

Herefter går turen til Turistinformationen ved indgangen til nationalparken. Her spørger vi til placering af reservatet, og om der evt. er andet vi bør se. Vi bliver anbefalet 3 stier som er rigtig gode.

Det er Anihinga, Pay-ho-key og Mahogany Hammock. Vi starter med Anihinga og Gumbo Limbo som er placert samme sted. Anihinga er en sti der føre os igennem det mest typiske landskab i sumpen, og som har et rigt dyreliv. Vi ser da også både fugle, sommerfugle, en skildpadde og ja efter noget tid fandt vi endelig også nogel Alligatorer.

Ej hvor var de store, og tæt på. Jeg tror jeg ville have skreget hvis de havde bevæget sig under mit fotoøjeblik. de undgik jeg dog heldigvis, da de var noget så dovne. Men det var nu også meget varmt. Solen var fremme, så der var 37 C.

Efter den tur tager vi Gumbo Limbo, som viser mange af de typiske træer. denne syntes jeg ikke er noget særlig, men der er da skygge, og så ellers en masse firben samt nogle myg.

Da vi kommer ud kører vi videre ind i sumpen til Pay-ho-key som er et udsigtsted der giver et overblik over hele sumpen. Hold da op det er stort. det er svært at beskrive eller vise, men der er bare græs så langt øjet rækker, og det står altså i en 30-40 cm vand.

Overvældet kører vi ned mod Mahogany Hammock, som er den sidste sti vi vil se. Det er en ø af mahognitræer midt i det hele. Vi laver os dog lige en sandwich inden vi går ind, da buffeten efterhånden er fordøjet.

Med nytanket mave går vi hen mod stedet. Vi når 4-5 skridt udenfor, så bliver vi ædt. Jeg mener seriøst, virkelig seriøst angrebet af myg. De stikker aggressivt, og det gør ondt af pommern til. Vi lader mahogni være mahogni, vender om, og går i frisk trav og baskene arme målrettet hen mod slæden. vel inde i sikkerhed tager vi lige en kradsetur, og vurdere så ellers lige planen.

Dagen er nu så fremskredet at det er tid til at tænke på overnatning. Hans Jørgen mener vi skal kører mod reservatet og sove der, men jeg mener både at have hørt og læst at man ikke kan sove i parken med mindre man campere. Jeg har endda en brochure der bakker mig op. derfor beslutter vi eller måske mest jeg, at vi skal kører op mod reservatet men så lige inden vi skal dreje af så finde et hotel.

Vi kører mod nord og beslutter os for at finde et lille motel på vejen. Desværre viser det sig at være lidt sværere end påtænkt da vi når frem. Ja vi må derfor køre ind mod Miami. Vi vælger et hotel, men da vi når frem er det da alt for stort. Vi ville jo prøve et motel. Vi vender derfor om og prøver et andet.

Som en anden guldlok historie, så syntes vi godt nok at det motel det er for bette. Det er de 5 næste også. Hmmm what to do, så kommer vi forbi et der ser anstændigt ud. Det er rimlig pænt og har en okay størrelse. Vi bremser slæden, vender den, og kører ellers hen mod motellet.

Nabolaget det ser lidt skummelt ud, men der er garage ved hver værelse, så det skal nok gå. Vi går ind for at få et værelse. Hun sidder bag en glasplade, men det er nok for sikkerhedens skyld. Vi beder om et værelse og hun spørger hvad vi ønsker, 1 eller 2 senge, og hvor mange personer. Jeg siger 1 seng 2 personer. Dernæst spørger hun gudhjælpemig hvor mange timer vi ønsker værelset. Helt paf bliver jeg, men siger at vi da gerne vi have det til næste dag. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, de lejer kun ud på timebasis. Storgrinende går vi ud i bilen igen, og må lave en nu plan.

Det korte af det lange er at vi havner tilbage hvor ferien startede på Days Inn - Miami International airport. Her har vi lige fået en pizza fra Pizza Hut, og jeg sidder og blogger mens Hans Jørgen sover. Ikke i det ressort, der efter sigende alligevel ligger i reservatet nej, men på værelse 226, som er det værelse vi forlod for 2 dage siden. Så nu sidder jeg så her med dårlig samvittighed. Måske jeg også bare skulle gå i seng så jeg er klar til indianere i morgen.

Dag 3: Key West til Duck Key - Et liv i luksus

2010-07-18T04:53:00.001+02:00

Igen i dag skal slædens 8 cylindre luftes. Vi køre mod Hawks Cay, som er det luksusresort som vi fik fejlbooket. Her vil vi se om vi kan få et værelse, og om vi evt. kan få en lavere pris ved at møde op på dagen. Dette var desværre ikke muligt, men vi vælger at tage det alligevel, da det ser rigtig godt ud, og det jo var noget vi gerne ville. Vi får tildelt et værelse, og så er det ellers bare ud og hente bilen. I prisen er nemlig inkluderet valet parkering, hvor der er en der parkere bilen og kommer op med bagagen. Vi aflevere derfor bil og instruktioner om hvor meget bagage vi vil have op, og så går vi ellers op mod vores værelse.

Her går vi så lige rundt og ser værelset, og det er bare rigtig lækkert. Vi sætter os til at vente på bagagen, så vi kan komme ned at bade. Der går kun et par min. så er bagagen der. Vi finder for første gang badetøjet frem, og bevæger os så ned til poolen og lagunen og delfinerne.

Heller ikke denne dag er vejret for godt. Eller det vil sige solen skinner ikke og det blæser, men varmt det er det alligevel. Vi tager en god svømmetur, og sætter os herefter op og nyder en kold drink.

Efter lidt tid skal vi lige prøve hot tubben, puha det var varmt, men det er faktisk alligevel rart. Træt bliver man da, så vi gå ind og bestiller bord til aftensmad på poolterassen, og går så eller tilbage til værelset for at slappe af og planlægge næste dag.

Det er meningen at vi vil ud at dybthavsfiske, men desværre kan vi ikke få fat i nogle firmaer. Da afgangen typisk er kl. 8 syntes vi det er for tidligtat stå op for at håbe på noget, så vi laver programmet om. Vi beslutter derfor at den følgende dag skal turen gå til The Everglades, og så kan fiskeriet ske fra Golfkysten istedet.

Da det er besluttet, og der er blogget lidt, så er det tid til lidt aftensmad. Vi går ned til restauranten hvor vi har bestilt bord, og melder vores ankomst. Af en eller anden årsag har de dog ikke vores reservation, så vi kan godt glemme at sidde udendørs. I stedet kan vi blive stuvet ind i et hjørne. Da atmosfæren udenfor er helt vil hyggeligt, er det dog ikke noget der passer mig, så her må jeg lige komme ud med mine frustrationer.

Det viser sig at bære frugt, for 5 min. senere kommer der en manager og siger vi kan vente i baren, så er der et bord klar om 15 min. hvis vi vil. Og det vil vi selvfølgelig. Der går et kvarter, og bordet er stadig ikke ledigt, så vi får tilbudt en gratis drinks. Jeg har dog lidt dårlig samvittighed over at have været en mokke, så jeg siger pænt nej tak, bordet udenfor er fint, det er det vi vil have. Med det samme bliver jeg næsten sparket af HJ, og ja selvfølgelig burde jeg da også bare have taget imod den.

Dag 2. Miami til Key West - Bytte, bytte og så mod syd.

2010-07-18T04:31:00.004+02:00

Vi starter dagen med en gang hjemmelavet morgenmad på hotellet. Herefter pakker vi kufferterne og køletasken, og smider det i bilen. Vi checker ud, og sætter kursen mod en boghandler, Barnes & Noble så vi kan få den turistbog. Vi prøver 2 gange på GPS'en, men ingen af gangene finder vi boghandlen. Vi beslutter os derfor at nu er det nok, og går videre i programmet. Vi går ind i en kontorforretning og får fat i en adapter der virker, og kører så ellers ud og bytter den anden.

Da vi har byttet adapteren får vi os lige en lille snack inden vi køre. En af de ting vi skulle prøve inden hjemturen var en Cinnabon kanelsnegl, så den prøver vi her. Den lå jo lige ved siden af. Det er en kanelsnegl der er lidt højere og lidt mere snasket en en kanelsnegl, og den har været savnet. Underligt nok smagte den godt, men ikke så godt som husket, så dem behøver vi ikke flere af. Så hellere prøve noget mere forskelligt.

Med en solid bund i maven sætter vi kursen mod Little Havanna, et absolut must se inden vi skal til The Keys. Vi kører ind til det angivede sted, og jo vi kan da godt se husene ser væsentlig anderledes ud, og det ikke er engelske forretninger, men noget særligt er det ikke, så vi beslutter at ændre destinationen på GPS'en til Heron House Court, da vi ikke føler vi går glip af noget ved at køre videre.

Vi finder Highway 1, også kendt som Overseas Highway. Der går ikke ret lang tid, så begynder sumpen og vandet at komme til syne. Det er en rigtig smuk tur, men til tider også rigtig ildelugtende. Det stillestående vand danner så mange svovlbrinter, at det stinker helt vild af råden æg, men nå så kan man da prutte i smug blev vi enige om.

Trods dårlig lugt, blev vi alligevel sultne, så undervejs tog vi også lige et frokost pit-stop. Vi var faktisk pænt overraket over at det lykkedes os at spise ny lavede sandwich lige bag ved en Burger King.

Efter lidt godt i maven kører vi videre, og sidst på eftermiddagen ender vi på Key West. Det er et hyggeligt lille kvarter med masser af små huse, nogle var dog mere faldefærdige end andre. Hotellet var fint, men det var nok nærmere et hyggeligt lille Bed & Breakfast. Servicen var også rigtig god, og vi bliver anbefalet at cykle rundt, så da vi bliver enige om det, så bliver der straks ringet efter nogle udlejnings cykler, der bliver leveret lige ved hotellet.

Mens vi ventede på cyklerne, så fik vi bagagen på værelset, og det passede lige med ankomsten af cyklerne. Herefter var det bare at skifte tøj, og så ellers afsted på cyklerne.

Vi startede med at cykle mod det sydligste punkt i USA. Her er der kun ca. 150 km til Cuba. Det var dejligt at røre sig lidt,og der var da også mange ting at se på undervejs. Bl.a. spændende træer, huse og fjerkræ der gik løst rundt på gaderne.

Efter at have været på det sydligste punkt, så cykler vi videre. Vi kommer for 0 Mile Marker, som er start eller slutningen for Highway 1, som førte os herned.

Turen gik videre mod Mallaroy Square for at se solnedgangen. Det er også en absolut klassiker og must see på Key West. Her sidder vi og beundre solnedgangen, og da alle har snakket om det forventer jeg noget helt spetakulært mht. farver eller lignende, men jeg må indrømme at jeg tror man kan se lige så gode, eller bedre solnedgange ved de fire hvide mænd, eller Stryhns. Stemning var der da, og en masse gadeartister underholdte os imens vi ventede.

Så snart solen var nede satte vi kursen mod Duval streeet, som er festgaden på Key West. Her stødte vi på Sloppy Joe's som var Ernest Hemmingways stambar. Her gårviselvfølgelig ind og får lidt at spise og drikke, mens vi nyder stemningen og livemusikken.

Godt trætte og med fulde maver går vi en tur i gaden, og ja der er bestemt gang i den. der er alt lige fra en dame i undertøj på en balkon, til et brudepar der hastigt går ned af gaden.

Vi kommer også forbi et lille bageri, og da alt er hjemmebagt skal vi lige ind og kigge. Vi skal jo passe på den slanke linie selvom vi er herover, så vi bliver enige om kun at købe en cookie til deling til supplement til vores frokost dagen efter.

Med den i hånden trasker vi nu tilbage til vores cykler, tramper lidt i pedalerne og kæmper os de sidste trin op til vores værelse, inden vi kollapser for dagen.

Dag 1. Miami - Sightseeing og shopping.

2010-07-17T02:27:00.003+02:00

Efter længe ventet søvn vågner vi lidt mere udhvilet næste morgen. Vi bruger lidt tid på at lave planer, og til min store skræk opdager jeg at vi har glemt vores rejsebog. For at gøre det endnu værre, så har vi faktisk også glemt laderen til vores bærbar, så vi har næsten ingen strøm til at surfe. Derfor må vi klare os med turistbrochurene indtil vi får købt en bog og adapter til vores stik.

Vi starter naturligvis med at hente bilen, for så kan vi efterfølgende komme videre rundt. Inden vi tager afsted vil vi dog lige låse vores værdier inde i bankboksen, således vi ikke skal bekymre os om tyveri. Desværre viser det sig at vores boks er i stykker, så vi må lige pakke alle vores ting sammen og skifte værelse.

Da det er gjort tager vi en shuttlebus til lufthavnen, og herefter en ud til Avis biludlejning. Det er et helt nyt kompleks der åbnede dagen før, så der er lidt tekniske problemer. det lykkedes os da at få en bil, men da vi ikke skal retunere den samme sted var der lidt problemer med at finde en bil. Det virker også til, at der er lidt problemer med antallet af biler i mellemklassen, så vi bliver tilbudt en bil i klassen over. Dette afslår vi da det er for dyrt. Kort tid efter bliver vi så tilbudt den til det halve, og så acceptere vi. Derfor ender vi med en kæmpe slæde af en Mercury Gand Marquise LS.

Da vi kører ud af garageanlægget, så opdager vi at det regner. Derfor er vi lidt på den med hvad vi skal se. Vi finder dog en brochure fra Bayside Marketplace, et shoppigsted med atmosfære som de skriver. Fint der kører vi hen. det viser sig at være en samling af forskellige butikker, og en masse turist-jams. Det er dog hyggeligt nok, men nok mest om aftenen. Vi beslutter os hurtigt for at køre videre. Vi trodser regnen og kører mod South Beach og Ocean drive med alle retro pastel hotellerne, Art Deco.

Det står ned i stænger, så sightseeing turen er en tur frem og tilbage i slæden. Efter lidt køren holder vi ind og spiser lidt frokost.

Da vi har spist er det fint solskin, så vi går en tur ned på stranden.

Ej hvor er vandet bare dejlig lunt, og hvor er det varmt. Uden badetøj vender vi dog hurtigt rundt. Vi beslutter os for at tage på shoppingtur efter det vi mangler, samt et turistbog så vi ved hvad vi skal se. Så kan vi om aftenen tage til Little Havanna, hvor der formentlig er lidt mere gang i den.

Vi ender i to forskellige malls, og får da i den grad shoppet. dog ikke en bog, da der ingen boghandlere var. tøj, bla. til barnedåb, sko, adapter, køletaske samt mad og drikke for vi da. Og sikke en tid det tog. Klokken er alt for mange og vi er stadig trætte, så det bliver til to mirkomiddage i stedet, og så må Havanna vente til dagen efter.

Vi kommer hjem på hotellet, og får slæbt alle vore pakkenelliker med op på vores nye værelse. Jeg vil sætte maden over, men opdager så vi ingen mikroovn og køleskab har mere. Endnu en gang går turen til reseptionen, og for anden gang må vi nu skifte værelse. De tager det dog rigtig pænt, så selvom hotellet ikke er noget værd at nævne, så er betjeningen god.

Vi får sat maden i gang, og vil sætte computeren til at lade så vi kan få blogget, tjekket mail og ringet hjem næste morgen.

Maden er ikke den store oplevelse, og ja adaptoren virker ikke. Så dagen efter står den på bytning af adapter samt Little Havanna inden turen går mod syd.

På vej

2010-07-13T22:59:00.026+02:00

Ja, så sidder vi her ved udsigtsposten ved Mcdonalds i Frankfurt.

Vi er nu på vej, og har ca. 3 timer der skal fordrives inden næste stræk til Newark.

Dagen startede med vækkeurets stædige ringen kl. 02.15. Langsomt opfattede vi hvad det var, og det blev slukket. Ikke længe efter gik det op for os at det var nu. Vi skulle afsted. Vi kom ud af sengen, fik pakket de sidste ting, og så blev vi ellers kørt til Lufthaven af Hans Jørgens forældre. Mange tak for det.

Vi ankom i lufthavenen omkring kl.4.00, og så var det ellers tid til at tjekke ind.

Her kom så mit første hysteriske anfald. Incheckning er nu noget selvbetjeningshalløj, og det virkede altså ikke lige som det skulle. Vi kunne kun få checket én ind, og det var jo ligesom ikke nok. Endelig lykkes det 3. gang. Det der normalt tager 5 min. med en venlig betjening ved skranken, blev nu afløst af 20 min. foran en pc, og med stødt stigende temperament og frustration. Gudskelov var vi i god tid, så vi udgik da panikken oveni.

Med vores boarding passes, så er det tid til at aflevere bagagen. Det gik heldigvis realátiv hurtigt, netop på grund af selvbetjeningen tidligere, men vi har nu stadig ikke fundet fidussen, da der også endte med at være kø og assistance der. Men pakkenillikerne blev afleveret, og tænk, vi var begge under det tilladte. Flot Jannie.

Rejsen til Frankfurt gik planmæssigt, men så fik det også en ende. Vi kommer i god til til flyeet, for endnu engang at checket ind, og begynder ret kort efter at boarde. Vi fløj med en Boeing 777 fra Continental Áirlines. Et rigtig stort fly, men dog ikke det største jeg har fløjet med. Til gengæld var det rigtig flot. Hold da op første klasse var fed. Sædderne lignede sådan nogle æggeskaller, og sæderne kunne ligges helt ned. der var 3 retters menu, og alt mulig andet luksus. Alt dette kunne vi se fra vores plads på economy.

Dette var dog bestemt heller ikke dårlige pladser. jeg var vildt imponeret over tv'erne i sædet, så der var 200 film, en masse serier, spil og musik at vælge imellem. Det var sejt, så vi sad jo og legede med teknikken indtil det var tid til at lette. Dette viste sig dog at tage tid, da der var en passager der ikke kom med flyet, og derfor ventede vi på at bagagen kunne fjernes. Vi kom dog afsted med noget forsinkelse. Dette viste sig så at være temaet for resten af dagen.

Vi ankom til Newark ca. 40 min. for sent. Derfor havde vi travlt for at nå vores næste fly, som afgik mindre end en time senere. Og vi skulle jo først igennem paskontrol, have vores bagagge, og aflevere den igen. Hen til en ny terminal og så fremdeles. Det gik lidt stærkt, måske for stærkt, fordi da Hans Jørgen blev spurgt kunne han pludselig ikke huske hvilken relation jeg havde til ham.

Toldmand: "who is she? Your wife?"

HJ: "no, not my wife, but my, øhhhh"

Toldmand: "Your almost wife?"

HJ: "o my øhhh"

ha ha det var så sjovt, i hvert fald for toldmanden og jeg. Så jeg Jannie er Hans Jørgens øhhh.

Nå nok om det, det er nok sjovere når man ser panikken i hans øjne imens.

Det viste sig at vores forbindelsesfly også var forsinket, endda med 3 timer, så nu kan vi tage den lidt med ro igen. Vi finder vores Gate, og tjekker lige det hele er som det skal være. Herefter beslutter vi os at bruge vores Priority Pass, og gå i The Presidental Club.

Her sidder vi så nu og nyder den relative stilhed, og de bløde lædersæder mens vi benytter de gratis snacks.

Turen fra Newark til Miami husker jeg ikke særlig meget fra, da jeg sov det meste af turen. Med vores forsinkelse på 3 timer samt lidt ekstra tid til boarding, så var kl. nu 19.15 lokaltid da vi lettede. Det vil sige at vi havde været oppe i 23 timer på daværende tidspunkt. Ikke noget at sige til øjenlågene blev tunge.

Da vi kom til indflyvningen 2½ time senere,kommer jeg ligesom til mig selv igen, og hold da op et syn der ventede. Under os ligger Miami, og det er simpelthen et lysshow uden lige. Jeg kan godt huske at USA var stort, men at det var så vildt kom bag på mig igen. Der er lysprikker så langt øjet rækker, kun afbrudt af mørke pletter hvor vandet er.Det er nærmest som om man svæver over en kæmpe printplade.

Vel nede på jorden finder vi vores baggage, og hopper i en taxa mod Days Inn. Det vil være en overdrivelse at sige det er pænt, men værelserne er okay, og vi ville kunne sove hvor som helst. Der går heller ikke lang tid før vi sover sødt, og drømmer om næste dag.

Mere om den gode idé.

2010-07-13T22:24:00.000+02:00

Ja, vores idé om en bolig i Orlando, Florida viste sig faktisk ikke at være så tosset endda.

efter lidt søgning på nettet besluttede vi at kontakte to formidlere vi syntes virkede seriøse. Vi kontaktede dem begge, og fik en rigtig god snak omkring alle de forskellige muligheder der er, og fik svar på rigtig mange af vores spørgsmål.

Vi fik vist nogle eksempler på mulige investeringer, og så var vi da for alvor klar. det så rigtig godt ud, og priserne var ikke uoverkommelige. Vi bad om at få en oversigt over de faste omkostninger, som vi kunne bruge til vores samtale med banken. Med et forventet budget tog vi spændte til bankenfor at høre deres mening.

Vi var heldige at de også syntes at det lød spændende, men da vi var de første i hele koncernens historie, der havde kontaktet dem angående udenlandsbolig i USA, så måtte vi desværre vente på deres afgørelse, mens de kiggede tingene igennem.

Der gik en uge hvor vi var meget spændte, og så var det ellers tid til endnu et møde. Vi fik vendt nogle rigtig gode tanker sammen, og vi blev til sidst enige om et prisniveau.

Med dette niveau som det øvre loft, kontaktede vi atter vores mæglere fra wwww.floridanes.dk og www.usabolig.dk. Nu bliver det så interessant at se hvad de finder til os. Vi har i hvertfald meldt vores ankomst

Sharks Deep Dive

2010-07-12T16:05:00.000+02:00

Ja, så har Hans Jørgen haft fødselsdag, så nu kan jeg godt røbe endnu en aktivitet i Orlando.

Vi skal dykke med hajer. Altså i Sea World i et bur, så der burde være styr på det.

http://www.seaworld.com/sitepage.aspx?PageID=881

Det var en alletiders fødselsdagsgave fra mine forældre, søster og hendes kæreste. Vi har snakket om det før i Italien, men stedet der reklamerede med det syntes ikke at have det, måske det var en sprogbarriere.

Nå men nu lykkedes det, og så uden han selv havde set det eller fattet mistanke. Han blev oprigtig overrasket og meget glad, så nu har vi lovet søs at vi ikke mister en arm til en sulten haj.

En god eller tosset idé?

2010-06-17T22:08:00.001+02:00

Ja det er lige det. Hvad er det? er idéen god, eller er den tosset?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den ene af os oftest får en lidt tosset idé. Nu er det sket igen, men denne gang er det anderledes. Det er ikke Hans Jørgen der har fået en tosset indskydelse, men der sidder en lille idé og nager i mit sind.

Al den her ferieplanlægning fylder jo en med en masse forventningsglæde. Jeg ved ikke hvordan jeg kom på det, hvordan det hele lige startede, men pludselig sidder jeg grebet af en stemning. Ej hvor kunne det være fedt med en feriebolig i udlandet.

Er det ferieplanlægningen, lånomlægningen, vinteren/vejret, eller hjemmekuller, jeg ved det ikke, men jeg tager mig selv i samme tanke flere gange. Det kunne være sejt med en bolig i Florida når nu vinteren er kold herhjemme. Jeg forkaster idéen et par dage. Der er jo langt, vi skal flyve o.s.v.

Jeg kan dog alligevel ikke helt ryste idéen af mig, så for sjov prøver jeg lige at kigge. Hvad er der på nettet.

http://boiusa.dk/

Jamen dog, det ser jo godt ud. Jeg skynder mig at lukke ned. Det ser alt for dyrt ud..

Jeg kan ikke helt smide tanken, så jeg forsøger at finde noget i Riccione, vores foretrukne Italienske sted. det var da svært, der var ikke rigtig noget. Endelig finder jeg noget, men hold da op. Det er da noget L... Og hvor er det dyrt.

http://www.tecnocasaimpresa.it/site/it/tecnoimpresa.html

Tanmken bliver ved med at spøge, så jeg går tilbage til min amerikanske side. Jeg kigger lidt nærmere, jamen hov, det var jo helt vanvittigt. Det er jo sindsyg billigt.

Der går ikke længe før jeg finder mig selv klistret til skærmen på sider med boliger i Orlando. Jeg er fuldstændig hooked. Jeg viser det til Hans Jørgen da han kom hjem, og ja hvad kan jeg sige, han ryster på hovedet og griner. Det ligner jo slet ikke mig. Men ja, han bliver også hooked, så nu kigger vi seriøst. Vi kontakter således banken for at få et estimat over en evt. købssum.

Ja, man skal vel shoppe når man er i USA ikke?

Fejl booking

2010-06-15T20:57:00.000+02:00

Ja det måtte jo desværre ske.

Med alle de bookinger vi har lavet, var det næsten utopi at tro at alt bare kørte på skinner. Vi sad jo en søndag og foretog størstedelen af vores hotelbookinger. Her brugte vi en hel dag på at kigge på hoteller, priser, o.s.v. og ved alle siderne brugte vi den kalender der var med, og bladrede frem og tilbage til at finde de relevante datoer.

Desværre har vi surfet lidt for meget rundt, for en søndag morgen for vi en mail fra hotels.com, og vi har nydt vores ophold på Hawks Cay resort.

Helt forvirret fare vi frustreret i vores USA kasse, hvor vi har en kopi af alle vores bookinger sammen med alt andet til ferien. I vores febrilske søgen finder vi den ikke, så vi finder den elektroniske udgave frem. der må jo være sket i fejl. Vi har da for pokker ikke booket i maj i stedet for juli.

Endelig finder vi den frem. Skuffelsen er stor, på sedlen står der maj. Pengene er spildt. Ej hvor vi ærgede os.

Vi vores ærgelse kontakter vi hotellet, velvidende at vi selvfølgelig ikke kan give os vores penge tilbage, men det kunne jo være de havde et godt tilbud. Efter samtale med en meget hjælpsom og forstående dame, så får vi at vide at der endnu ikke er nogen tilbud i vores periode, men vi skal holde øje med deres hjemmeside, så det gør vi, for bo der, det vil vi.

Temaparker

2010-06-14T22:32:00.003+02:00

Ved ferie i Orlando, er det umuligt at komme uden om de store temaparker. Her er jo et hav af muligheder, og selvfølgelig skal vi også besøge nogle af dem.

Busch Garden

Idet vi har valgt at købe et Ultimative Package i Discovery Cove, så fik vi nogle billetter med til en favorable pris. Derfor starter vi forlystelserne allerede i Tampa, hvor vi besøger Busch Garden.

http://www.buschgardens.com/Bgt/

Busch Garden er en temapark der kombinere dyr, rutchebaner, og shows. Således er det muligt at komme på safari på sletten eller tage på en jungletur og se på dyr.

Savnes der spænding, er det muligt at få et adrenalin-kick i en af rutchebanerne. Der er flere forskellige, bl.a. er der Sheikra. Det er en rutchebane der har et fald på 90 grader, dvs. lodret,og så fra en højde på ca. 60 m.

Puha ikke en jeg skal op i, men Hans Jørgen er overbevist om at han vil. Heldigvis er der andre lidt mere fredsomlige ture. Eksempelvis Congo River og Stanley Falls for at nævne to.

Busch Garden er altså en park for både syn og spænding. Det bliver rigtig spændende at se.

Walt Disney World

Efter Tampa går turen mod Orlando, og her skal vi besøge klassikeren, Walt Disney World. Der er selvfølgelig flere Disney parker, men da vi kun forventer at have tid til en, så valgte vi den klassiske Magic Kingdom.

http://disneyworld.disney.go.com/parks/magic-kingdom/

Den behøver næppe mere introduktion for de fleste, men vi vil nu alligevel give den et par ord med.

Magic Kingdom består af 7 forskellige områder. Den starter med hovedgaden, Main Street som leder op til Askepots slot. Dette er opbygget som en gammeldags by med rådhus, butikker og lignende. Det er også her alle paraderne kan ses.

De øvrige områder ligger i en vifte rundt om. Det første er Adventureland. Det et sydhavs-/caribisk land og er kendt for Robinson Crusoe og Pirates of Caribbean. Hernæst kommer Frontierland, som er det vilde vesten. Her er der en rutchebane, Big Thunder Railroad, som er lidt som minevognene i Legoland, selvfølgelig bare større og vildere.

Liberty Bell Square er en hyldest til kolonitiden. Her er alt meget patriotisk. Der er en udstilling af præsidenterne, og en af aktiviteterne er spøgelseshuset. Fra Liberty Bell Square, kommer man til Fantasyland. Et eventyrland med feer og Peter Pan. Herefter kommer Mickey's Town, som er det mindste område, også tilegnet de mindste. Her er der især mulighed for at møde figurene.

Endeligt afsluttes der med Tommorowland, et fremtidsland med Buzz Lightyear og Space Mountain. Hvis den er ligesom i Paris, så er den fed og skal nok prøves et par gange.

Sea World

Billetterne til Sea World var også med i vores pakke, så derfor skal vi selvfølgelig også ind og besøge Shamu, samt se alle de andre fantastiske dyreshows.

Sea World er en park med alle mulige hav- og Ferskvandsdyr. Den mest kendte er spækhuggeren Shamu. Men der er også shows med søløver og delfiner, samt alle mulige dyr at kigge på.

http://www.seaworld.com/orlando/default.aspx

Ja så skal vi nok også en tur i den lille vandrutchebane, Journey to Atlantis, som er derinde. Ha ha den ser ikke slem ud, men som jeg erindre det, så gav den alligevel sus i maven.

Det ser også ud til at der er kommet flere til siden sidst, men det er alligevel også 10 år siden.

Den ser godt nok spændende ud den hvor man ligger, så må vi jo se om vi begge tør tage den, eller om det kun er en af os.

Universal Studios

Endelig skal ferien ikke kun tage udgangspunkt i havdyr og tegnefilm, så vi vil også besøge Universal Studios for at få filmenes verden med også.

http://www.universalorlando.com/Home/home.aspx

Ja bedst som vi troede at planen var lagt, så opdager vi at Universal Studios ikke bare er en park, men faktisk to. Der er Universal Studios, et rigtig filmstudio, hvor det er muligt at kommer bag om filmene, prøve nogle forlystelser og se nogle shows. Der er endda en sandsynlighed for at der kan være filmproduktioner i gang.

http://www.universalorlando.com/Theme_Parks/Universal_Studios_Orlando/universal_studios_florida.aspx

Den anden park er Universal Island of Adventure.

Island of Adventure er en temapark med rutchebaner, shows og interaktive forlystelser, alle med udgangspunkt i kendte filmhistorier, myter eller tegnefilm. Her åbner eksempelvis et Harry Potter land d. 18 juni.

http://www.universalorlando.com/Home/harrypotter.aspx

Harry Potter er med til at gøre Island of Adventure interessant, men på den anden side kunne det også være sjovt at se studiet. Her er det især 4D filmen der trækker udover Dødens Gab, Twister og E.T.

Det er et svært valg som vi endnu ikke har truffet, og gør det nok ikke før vi er i Orlando. Selvfølgelig kan vi også vælge at se begge parker, der er parkhopper billetter, men vi er allerede meget booket. Det er jo også altid rart med noget at vende tilbage til, men hvornår? Der er jo også andre stater.

Kennedy Space Center

Det er klart at tiden i Orlando nok skal blive fyldt ud. Men vi skal også videre. Dette er dog ikke ensbetydende med at vores besøg i parker er forbi, fordi vi skal da selvfølgelig også besøge Kennedy Space Center.

http://www.kennedyspacecenter.com/

Der er ikke fundet noget kort over selve Space centeret, men det er også så stort at der hele tiden køres guidede busser rundt til de forskellige komplekser.

Her er det muligt at møde tidligere astronauter, se Imax film i 3D med optagelser fra faktiske ture,og endelig se de forskellige udstillinger.

Der er blandt andet en udstilling med Apollo rumfærgen og månelandingen.

Der er Rocket Garden, hvor de forskellige raketter der har været sendt op, er udstillet.

Det er muligt at komme ind og observere hvorledes modulerne til den International Space Station testes.'

På Space Shuttle Plaza er der en kopi af den snarligt pensionerede rumfærge Explorer udstillet.

Det bliver nok lidt vemodigt at se denne, da det jo i virkeligheden var opsendelsen af denne, som hele turen blevet planlagt ud fra. Til gengæld er det nu muligt at prøve en opsendelse selv. Der er en forlystelse, Shuttle Experience, hvor det er muligt selv at prøve en simuleret opsendelse.

http://www.kennedyspacecenter.com/shuttle-launch-experience.aspx

Det bliver sejt. Det er et lille plaster på såret.

Andre oplevelser

2010-06-14T21:30:00.003+02:00

Udover de ovenstående nævnte temaparker er der selvfølgelig mange andre ting vi gerne vil opleve. Det er ting, som vi vil opleve hvis vi får tid, og de vil føres på denne liste som opdateres løbende. Den skal fungere som en inspirationsliste, hvorfra vi kan plukke oplevelser efterhånden som vi møder dem på vejen.

Oplevelser:

LittleHavannah i Miami
Malloroy pier/solnedgang key west
Sloppy Joes
Deep sea fishing
Airboat ride
Skydning
Shopping Mall
Diner
Motel
Dinner show
Disney down town
World of Coca Cola
Down town Atlanta

Udover strandende og de pastelfarvede bygninger, vil vi i Miami også gerne se Little Havanna, som er det cubanske område. Her håber vi at få en lille smagprøve på den cubanske stemning, og evt. også se et lille sted hvor de laver cubanske cigarer.

Når vi når Key West, så skal solnedgangen ses. Det mest kendte sted at se denne fra, det er Malloroy Pier. Når solen er gået ned, så er det oplagt at smutte forbi Sloppy Joes, som er Ernest Hemmingways ynglings bar.

Vores daglige gåture med vores kære trækdyr Ozzy har inspireret til næste aktivitet. Vores daglige indhaling af ham har overbevist om om at dybthavsfiskeri lige må være noget for os. Derfor har vi besluttet at vi vil bruge en dag på havet og fiske.

Vi har fundet dette sted, som er tæt på vores ressort.

http://www.catch-em-all.com/gallery.php?id=3

Fordelen her er, at de har en tur hvor du kun betaler for turen, hvis du fanger noget. Det er da en fed aftale. Ifølge kalenderen, http://www.catch-em-all.com/calendar.php, så er der fremragende mulighed for at fange en Blå Marlin, Grouper/havaborre, King Mackrel/kongemakrel, delfin, Permit, haj eller Snapper.

Dette er rigtig godt, da Hans Jørgen håber at fange en Marlin.

Hans Jørgen håber at fange en Marlin. Jeg vil nu også være godt tilfreds med en kæmpefisk af enhver art, men en Sailfish vil nu også være sej.

Dette skulle der ifølge kalenderen være godemuligheder for at fange.

Uanset hvad vi fanger, så har vi dog snakket om at vi vil have den udstoppet og puttet på en plade til at hænge over brændeovnen.

Når vi er færdige med at lege på The Keys, så skal vi ind i sumpen, The Everglades. Her skal vi selvfølgelig prøve at sejle i de sumpbåde med en kæmpe ventilator på ryggen. En airboat.

Der skulle være udlejningssteder over det hele, så det er der rig mulighed for at prøve når tiden passer.

På turen skal der selvfølgelig også være tid til rigtig amerikansk mallshopping. Gerne bukser, sko, solbriller, dufte, snowglobe/ de der kugler med sne i, og evt. nogle fede diamanrøreringe, da de skulle være billige her.

Af andre ærkeamerikanske oplevelser, så vil vi gerne på en rigtig klichéagtig Diner og Motel.

Noget andet rigtig amerikansk er jo selvfølgelig deres indstilling til våben. Derfor har vi også ambitioner om at vi skal prøve at skyde. De våben vi især gerne vil prøve er:

En seksløber a la Dirty Harry. En rigtig Western revolver .44 Magnum.

En dansk politipistol, Heckler & Koch USP. (9 mm) og Walther PPK .32

En amerikansk politipistol Glock 22.

En UZI, typisk gangster/terrorist maskingevær

Og endelig skal vi da også lege Ramboo/amerikansk militær med en M60.

Så skulle der da være mulighed for at sammenligne styrke. Vi vil nu også spørge på stedet om de havde nogle spændende eller typiske ting, som vi skulle prøve.

I Orlando kunne det være fedt at komme til et dinnershow. Et sted hvor man spiser og inddrages i showet. Dette har vi prøvet før, og det var en rigtig sjov oplevelse.

Disney har deres eget gratis område i Lake Buena Vista som hedder Disney Down Town, her er der forskellige butikker, og nattelivet skulle også være en god oplevelse her.

I Atlanta kan vi ikke komme udenom The World of Coca Cola. Colas eget museum. Det skal selvfølgelig ses sammen med resten af Down Town og Underground.

Det var det vi umiddelbart lige nu syntes kunne være interessant, men mon ikke der snart kommer mere.

Delfiner i Discovery Cove

2010-05-20T09:43:00.001+02:00

Da Hans Jørgen vil køre ræs i en Nascar, så vil jeg have en tilsvarende stor oplevelse, og det skal være at svømme med delfiner. Derfor har vi undersøgt forskellige muligheder på The Keys, golfkysten og østkysten. Der er utallige mulligheder, og prisen er nogenlunde ens.

I vores søning finder vi Discovery Cove i Orlando, som er en søsterpark til Sea World. Skematisk er selve parken er organiseret således:

Og i virkeligheden skulle dette være et overblik over parken.

Det er ikke den store park med mange aktiviteter i form af rides, men ikke desto mindre skal den nok være fuld af mange spændende oplevelser af en helt anden karakter.

Her kan man svømme med delfiner.

Snorkle i tropisk rev.

Se på fugle.

Eller slappe af ved den kunstige strand osv.

Således kan man få en all inclusive day med mad, klædeskab, udstyr osv. med i indgangsbillet. Et tilkøb er så mødet med delfinerne i 30 min. Der kan kun komme et begrænset antal ind, og mødet skulle efter sigende være 1til 1. Dette syntes vi lyder tiltalende, så det kigger vi videre på.

Det viser sig at være lidt dyrere end de andre delfinsteder vi har kigget på. Men dette sted tiltaler os, da der også er mange andre oplevelser. Således er det ikke kun delfinerne. Vi bestemmer os for at booke det, og under reservationen ser vi, at det er muligt at købe en ultimative package, en pakke hvor vi får adgang til 3 andre parker også til en meget favorable park. Da vi allerede havde planlagt at skulle i to af dem, kan dette godt betale sig. Så med en enkelt reservation for vi nu billetter til Discovery Cove med delfinsvømmetur, Sea World Orlando, Busch Garden Tampa og Aquatica.

Ej hvor vi glæder os.

Rumfærge STS-134

2010-05-13T18:26:00.003+02:00

Det helt store omdrejningspunkt for vores ferie, det er opsendelsen af rumfærgen STS-134 d. 29 juli 2010. Denne opsendelse har været hovedårsagen til udvælgelse af både rejedestination og ikke mindst tidspunkt.

Da rumprogrammet er under nedlukning ville vi begge rigtig gerne se en opsendelse af en rumfærge, og derfor valgte vi at tage til Florida her til sommer. Endvidere har vi planlagt rundturen således at vi er i Orlando et par dage inden, og der er lidt luft efterfølgende i tilfælde af opsendelsen bliver rykket.

Det eneste vi således mangler nu, det er at bestille biletter så vi kan komme tæt på.

Da der ikke er særligt mange billetter til salg, er det vigtigt at få fat på dem med det samme. Derfor er vi jævnligt inde på NASAs hjemmeside, for at se hvad status er.

En søndag er vi tilfældigvis derinde igen, og til vores skræk og rædsel kan vi ikke finde vores rumfærge. Overbevist om at der er sket en fejl, leder vi begge videre. Desværre nej, helt knuste ser vi til vores skræk og rædsel, at STS-134 er flyttet. Ikke bare lidt, men faktisk rigtig meget. Helt hen til midt november.

Øj i kan tro vi skumlede, ja vi gør det faktisk stadig. Hvis det ikke var fordi vi allerede havde købt fly, hotel og bil, ja så tror jeg vi havde rykket ferien, så vigtig var det for os, men selvfølgelig venter de med at rykke det til 3 dage efter vi har bestilt det sidste. Derfor vælger vi at surmule, og tage til takke med Atlas V • AEHF 1 som er en raketopsendelse d. 30. juli.

Det er godt nok ikke tilnærmelsesvis det samme, men om ikke andet er det bedre end ingenting. Vi skal dog også nok få en fed og begivenhedsrig ferie, men. Det ville nu bare være en skøn oplevelse at have med i bagagen. Især når det nu faktisk var det vi allerhelst ville.

Nascar kørsel

2010-05-06T17:02:00.008+02:00

For en del tid siden, fandt vi ud af at der var mulighed for at køre en rigtig Nascar bil rundt på banen ved at følge en instruktør der køre forrest.

Som den fartglade drengerøv Hans Jørgen er, så er det selvfølgelig noget han gerne vil prøve. Nevermind me og mine nerver. Ca. 200 km/t op langs en mur, ej det lyder ikke sjovt at se på. Stik mig noget beroligende. Giv mig en Valium.

Nå, selvfølgelig skal han have lov, så vi begynder at lede efter et egnet sted. Nu kan vi så bare ikke finde det. Der hvor vi mener vi har set det, der er der ingenting i den periode vi skal være der. Hvor ærgeligt. Et stort drengønske blev ødelagt.

Selvom jeg uden tvivl vil være bekymret, så syntes jeg da det er en oplevelse han skal have, så jeg giver ikke efter så let. Derfor begynder jeg at lede efter noget. Om ikke andet så bare en tur hvor det er muligt at komme med som passager. Efter opfordringer fra min værtsmor, så prøver jeg at undersøge mulighederne i Daytona. Her falder over Richard Pettys Drivers Experience, hvor man kan få drive-alongs, så kan han i det mindste komme med som passager.

Efter at have studeret siden, bliver vi enige om at jeg skal ringe og forhøre om en pris. Det kunne vi nemlig ikke finde. Da jeg ringer for at få prisen, siger hun at der er flere forskellige, her iblandt også ture hvor man kører selv. Jeg notere priserne og undersøger den direkte side.

http://www.drivepetty.com/

http://www.youtube.com/watch?v=ouPMK4sXYh0&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=uluYEY_lMms&feature=related/

Ganske rigtig er der flere ture. Der er rookie hvor man køre med, der er Kings experience hvor man kører selv, og endelig er der Experience of a lifetime, hvor man kører lidt længere. Antal omgang afhænger af banen. Vi vælger Walt Disney World Speedway, da det passer bedst ind i tidsplanen at det bliver her.

Efter at have sammenholdt pris med antal omgange, forventet udbytte og udholdenhed/koncentration, så vælger vi at booke Kings Experience. Således lykkedes det alligevel, og Hans Jørgen kan nu se frem til 18 omgange på en betonbane.

Den har en hældning på 10 grader og en længde på 1 mile. Dvs. 1,6 km.

Oplevelser

2010-05-06T16:55:00.003+02:00

Nu er rejsen næsten på plads. Vi ved ca. hvornår vi er hvor, så nu er vi begyndt at kigge på oplevelser. Der var to bærende ting der afgjorde at vi skulle til USA, og at det skulle være på det valgte tidspunkt. det var Afsendelsesn af rumfærgen, og så muligheden for at Hans Jørgen kunne køre en Nascar racerbil. Til gengæld vil jeg rigtig gerne svømme med delfiner. Det er tre ting der betyder rigtig meget for os, så for at sikre vi kan, er det aktiviter vi booker hjemmefra.

Hoteller

2010-05-03T09:23:00.027+02:00

Da vi ikke vil lede efter et hotel efter en lang flyrejse, så er næste skridt i vores planlægning at finde et hotel i Miami, hvor vi tilbringer de første 2 nætter.

Vi regner ikke med at tilbringe særlig meget tid på hotellet, derfor går vi efter et billigt men alligevel okay hotel.

Til at lede efter hoteller brugte vi endnu engang expedia, men brug, også hotels.com kom i brug, da der her er gæstevurderinger af hotellerne. Så er det muligt at få lidt en idé om hvordan hotellet af.

Vi blev hurtigt enige om at hotellet bare skal være tæt på lufthavnen, således er det nemt når vi ankommer, og efterfølgende skal vi jo alligevel køre rundt i Miami.

Det hotel vi endte med, det er Days inn Miami International airport. Det skulle gerne se således ud.

Efter at have booket hotellet i Miami, overvejer vi længe om vi skal booke andre, eller om vi skal finde et på turen. Vi beslutter os for at gøre en mellemting, så vi booker der vi ved vi vil være, således vi ikke spilder tid, på at cruise rundt efter noget vi kan lide. Det betyder at vi også booker i Orlando, The Keys og Cocoa Beach.

I Orlando var vi meget i tvivl, om vi også her skulle gå efter et billighotel, eller om vi skulle gå efter noget mere resort lignende noget. Derfor brugte vi en hel regnvejrs dag på at kigge på samtlige hoteller op til et givet prisleje.

Der er godt nok mange forskellige, men vi observeredede at en fordobling i prisen fra de billigste, ikke nødvendigvis betød at hotellet fik flere resortfacilliteter. Derfor skulle vi lidt over vores pris for at finde et resort vi ville overveje. Det var også fint, men da vi snakkede om hvad vi skulle lave i Orlando, besluttede vi os for at bruge de ekstra penge på en hotel på The Keys istedet, da der ikke er de samme muligheder her, som der er i Orlando. Af denne årsag endte vi også med et Days inn i Orlando. Det er Orlando Days inn International.

Vi var lidt i tvivl om vi skulle booke på The Keys, eller om vi bare skulle køre ind på noget. Da vi undersøger hotellerne i Orlando, og vi snakker om at vælge resorts på The Keys, så ser vi samtidig på hvad der er af muligheder. Vi opdager at mange af dem faktisk allerede er booket i vores tidsperiode, derfor vælger vi at booke det vi finder.

Vi kiggede på alle hoteller i et accaeptabelt prisleje, og bliver enige om at tage en nat midt på The Keys inden vi køre til spidsen, Key West.

Vi kigger meget på et hotel på Marathon, men det vi kan lide kan ikke kun bookes for en nat. Derfor havner vi på Duck Key, så er øen lige før. Den anden nat vil vi tilbringe på Key West dagen efter.

Under bookingen slår trætheden af alle overvejelserne igennem, så vi booker desværre forkert. heldigvis har det ikke den store betydning, da vi bare lave rom på rækkefølgen. Således overnatter vi først på Key West, og så tager vi Duck Key på vej hjem.

På Key West skal vi bo midt i bylivet på et lille 16 værelses hotel kaldet Heron House Court. Det ligger rigtig centralt, og ser bare super hyggeligt ud.

På vej tilbage mod The everglades tager vi så en overnatning på Duck key, altså omvendt rækkefælge af oprindeligt. Her har vi valgt et resort kaldet Hawks Cay Resort. Også her ligner det bare en drøm, og vi kan slet ikke vente med at komme afsted.

Omdrejningspunktet for hele vores ferie, det er som tidliger nævnt Space Shuttle Launchen d. 29/7-2010. Da vi regner med der er mange mennesker i området der, så vælger vi også at booke et billigt hotel i nærheden, på Cocoa Beach. Det blev La Quinta inn.

Således kom der styr på hotellerne de store steder. Vi ved stadig ikke om vi bor hos værtsfamilien i Atlanta, eller på hotel. Hvis det bliver hotel skal det også bookes, ellers så tager vi bare resten af turen som vi kommer frem.

Det kunne jo også bare være en super sjov oplevelse at ende på en total stereotyp kikset amerikansk motel.

Så nu må vi se hvor bilen tager os hen.

Bilen

2010-05-02T11:43:00.006+02:00

Puha, det har været årsag til hovedrysten.

Er der noget der er en jungle, så er det da biludlejning.

For det første, hvilken bil skal man vælge?

Compact, fullesize, midsize, intermidiat, standard?

Vores mål er at få en bil til 2 og med et godt bagagerum. Afhængig af selskab har de alle forskellige betegnelser for nogenlunde ens biler.

Mange, mange timer er gået med at studere biler og bagagerum. Endelig er vi vist nok nået frem til det bliver en Pontiac G6 som vi ender med.

Så skulle den rigtige pris findes. Alamo, Hertz, Avis, USbiludlejning, Ebiludlejning og Dollar er blevet pløjet igennem, for bare at nævne nogle få. Det er helt sindsyg så stor forskel der er.
Især når bilen ikke skal retuneres samme sted som den afhentes.

De steder hvor bilen var billigst, der var det rigtig dyrt at aflevere den. Var bilen derimod dyr, så var afleveringsafgiften halveret. Vi fandt to selskaber, som vi kontaktede. Her var prisen accceptabel, men afleveringsgebyret var ikke oplyst. Hvis vi antog det var det høje gebyr, var de dog stadig prismæssige okay. Så dem ventede vi på svar fra.

Mens vi ventede på svar, gik vi videre i forberedelserne. Det næste der blev bestilt, det var et mastercard, så vi kunne betale alle vores bookinger med det. Vi valgte et Platin for at få de bedste forsikringer og tilbud. Hvad har det så med sagen at gøre?

Jo ser i da vi modtog kortet, ser vi at Avis giver rabat på biludlejning. Derfor starter jagten igen. Umiddelbart ser det ud til at vi får en fair deal, men igen var der ikke oplyst et gebyr for aflevering i en anden by. Vi forsøger at ringe, men vi har rigtig svært ved at komme igennem. Linien opføre sig underligt. Derfor sender vi en mail om at de skal kontakte os.

Indenfor en time er der en venlig og hjælpsom dame der spørger om hun kan hjælpe. Vi forklare vi gerne vil leje en bil, og hun siger straks, i dag, det er ikke muligt alt er udlejet. Årrrh ja, der var jo lige lidt aske. Derfor kunne vi ikke komme igennem. Nå, vi for en rigtig god snak, ogdet viser sig at hvis vi kombinere det med en SAS eurobonus kort, så er det billigst. Se det var jo helt uventet. Nu skulle vi så bare have bestilt SAS kortet.

Som sagt så gjort, så nu skal vi bare være sikre på det er den bil vi vil have, og så booker vi.

Gad vide om det når at ændre sig? Nå, det kommer der jo en opdate på når den endelig er bestilt.

Fly

2010-05-01T21:46:00.000+02:00

Det første der skal bookes er selvfølgelig flyet, så vi ved hvornår vi ankommer og hvornår vi skal hjem.

Vi har før haft gode erfaringer med KLM og Lufthansa, så det er dem vi undersøger priserne ved først. KLM's hjemmeside fungerede ikke korrekt, så vi kunne ikke rigtig finde noget. Derfor prøvede vi mange andre. Det går hurtigt op for os at der er urimelig stor forskel på priserne på de samme destinationer, således er SAS eksempelvis over dobbelt så dyr som de andre gængse luftfartsselskaber.

Vi brugte sidste år expedia til at booke en anden rejse, og den prøver vi igen. Vi ender med at booke vores rejse her til en meget fair pris. Det er med Lufthansa og Continental. Vi skal flyve fra Billund til Miami derover, og Atlanta - Billund hjem. Begge gange skal vi mellemlande i Frankfurt og Newark.

Bookinger

2010-05-01T21:32:00.001+02:00

Med de store træk planlagt for turen, så er det tid til at booke.Vi vil ikke booke alt, da der skal være frihed, men de store ting skal bookes. Således skal vi have booket dette:

Fly
Bil
Hoteller
Oplevelser
Andet

Ruten

2010-05-01T21:05:00.005+02:00

For at planlægge ruten, havde vi nogle ting som vi på forhånd havde bestemt at vi ville opleve.

Dette var følgende:

Space shuttle launch
Køre en Nascar
Se Key West
Air boat ride i The Everglades
Svømme med delfiner
Walt Disney World
Besøge Au pair værtsfamilie i Roswell, Ga. (Atlanta)

Baseret på vores ønsker, så bestemte vi os for en rundtur i Florida, frem for at køre ud fra en bestemt base, eller at flyve. På denne baggrund valgte vi at disponere vores tid således at vi bruger ca. 3 uger i Florida, og en lille uge i Atlanta, GA.

Tidspunktet for rejsen blev planlagt ud fra en shuttle launch. Her er Endavour STS-134 planlagt til at skulle afsted d. 29/7-10, så derfor skulle vi være i Orlando/Cocoa-området på dette tidspunkt. Ud fra dette planlagde vi så resten.

I forbindelse med fastlæggelsen af ruten, har der været mange overvejelser. Bla. hvor vi skulle flyve til. I starten var planen at vi ville flyve til Orlando, se space shuttle launchen, og så videre. Dette ville give os en fleksibilitet i tilfælde af at shuttlen blev rykket. Vi ændrede dog hurtigt planen til at vi flyver til Miami, da vi ellers ikke kunne få det til at hænge sammen. Efter Miami køre vi så mod The Keys, op af gennem The Everglades, op ad vestkysten til Clearwater og Tampa, og så ind over landet til Orlando.

Nu kom det næste dilemma så. Skulle vi køre eller flyve til Atlanta. Her har været mange overvejelser, men på grund af fleksibiliteten så vandt bilen.

Ruten ser efter rigtig mange overvejelser nu således ud.

Miami (2 nætter)
The Keys (2 nat)
Everglades og vestkysten (6 nætter)
Orlando (5 nætter)
Cocoa Beach (1 nat)
Østkyst mod Atlanta. Evt. St. Augustine og Savannah (2 nætter)
Atlanta (5 nætter)

Så nu er næste trin at booke de store steder.

Vis stort kort