Endelig går turen til USA


Efter flere år at have talt om at vi skulle til USA, så er det endelig blevet bestemt. I år skulle det være. Turen går til Florida og Georgia. En rundtur hvor vi ser Florida og afslutter med et besøg hos The Ellingtons i Atlanta, Georgia.

Denne blog er tænkt som en opsamling både under planlægningen, men også som dagbog under selve turen.

torsdag den 29. juli 2010

Dag 13: Lake Buena Vista Resort

I dag havde vi afsat til lidt lejlighedskiggeri, men da ingen af vores danske kontakter kan, så har vi en tom dag. Vi overvejer Universal, og Aquatica. Universal har vi ikke energi til, og Aquatica bliver det ikke pga. Hans Jørgens skuldre som er en smule ømme og røde.

I stedet vælger vi nok engang at tage ud på Lake Buena Vista Resortet, for at se de enheder der er tilsalg og som møder vores kriterier. Da vi kommer frem har vores ejendomsmægler lige fået endnu en lejlighed på listen. Den møder alle vores kriterier, så den kommer vi op og se. Den er helt fantastisk. Det er en 2 vær. med 2 bad på 11. sal med balkon ud mod hovedpoolen med piratskibet. Perfect.

Vi venter dog med at give endelig besked, da vi gerne vil sove på beslutningen, og vi også gerne vil tale med vores anden danske kontakt, som vi skal i morgen.

Vi kører fra hotellet og leder efter en frisør, da en af os trænger gevaldig til en klipning. Vi finder en frisør, og det viser sig at være noget af en anderledes oplevelse. Jeg sidder og tænker på at han bliver klippet ligesom et får, fordi hun tager den ene maskine frem efter den anden. Så sætter hun håret med noget underligt vådt noget, i den mest utilgivelige  frisure. Ja han ser bedre ud når han lige er stået ud af sengen med antenner i alle retninger. Jeg tvinger mit meget store smil ned i en håndterbar størrelse, og ser beundrende på mens der kommer både pudder og hårparfume i., alt i mens jeg er taknemmelig for det ikke er mig der er i stolen. Kort bliver det da trods alt.

Da vi kommer ud til bilen tæmmer vi håret, og så køre vi ud for at handle lidt dagligvare, inden vi vil hænge lidt ud vi hotellets pool.

Vi får os lige en snack, og så skal Hans Jørgen lige ordne noget på Pc'en. Mens han gør det, så ser jeg lidt tv. Eller det vil sige lidt tv, og lidt mere øjenlåg. Så det bliver ikke til noget pool. 

Da jeg vågner gør vi klar til at køre ud at spise. Vi køre på et Steakhouse kaldet Lone Star. Ej hvor var det bare super lækkert mad. Det kan anbefales til dem der er i Orlando/Kissimee. (Det ligger ikke langt væk fra vores kommende lejlighed)

Efter en god middag kører vi videre til Down Town Disney. På parkeringspladsen kan vi rigtig se hvor sindsyg stor slæden egentlig er, da vi parkere ved siden af en Aveo.
Der skal lige siges at vores snude også er længere fremme en sidekammeratens.


Vi går hen mod Down-town og Pleasure Island, hvor vi slentre en tur. Der er masser af butikker, natklubber og spisesteder.


Vi for bl.a. købt et par julegaver, og nej, det er ikke denne Harley som Hans Jørgen bare måtte prøve i Harley-butikken.

tirsdag den 27. juli 2010

Dag 12: Dødens gab

Så kom dagen til endnu en forudbestilt oplevelse. Denne gang er turen kommet til Hans Jørgens fødselsdagsgave, Sharks Deep Dive i Seaworld. Vi skal simpelthen dykke med hajer.

Igen idag er det super varmt og fugtig luft, så bare vi går en lille smule stærkere end en snegl, så er vi spejlblanke af en tynd lille film af sved. Vi slentre derfor langsomt rundt i parken, og ser lidt og går så i skyggen. På vores vej er der selvfølgelig masser af havdyr, deriblandt de meget larmende sæler og søløver, som iøvrigt bøvsede højlydt.




Vi går videe og kigger på alle forlystelserne, og efter lidt overtalelse bliver enige om at prøve rutchebanen Kranken. Den er lidt vild at se på, så jeg er ikke meget for det. Jeg går dog med op, og ventetiden er kun 10 min., hvilket er overraskende lavt. Da turen kommer til os er jeg blevet noget nervøs, og vil allerhelst slippe. På den anden side er det jo også træls for Hans Jørgen at skulle afsted selv. Afgørelsen falder dog idet vores vogn kommer ind på stationen. Der sidder en pige og voldbrækker sig ud over hele vognen. Lidt lige som vores lille niece. Så skal jeg ikke med.  Vi venter på de gør rent, men det tager lidt tid, så vi går videre. Vi beslutter istedet for at gå lidt mere rundt, få lidt frokost, og så ellers afsted hen mod hajerne.

Henne ved mødestedet bliver vi modtaget og ført om bagved til omklædning. Vi skal have en våddragt på. Sikke dog en kamp. Hans Jørgens skuldre gør voldsomt ondt, og jeg hiver og slider så meget at jeg giver mig selv en flækket læbe. Hånden smutter simpelthen og ryger lige op i munden. Hmm jeg siger til damen at jeg bare siger HJ har slået mig. 


Endelig ikæmpet vores våddragter bliver vi informeret om hvilke fisk og hajer der er, og så bliver vi ellers ført ud i 38 C varme og kørt i golfvogn hen til hajbassinet. Her bliver jeg godt nok lidt nervøs for vandets temperatur, for det er afskyeligt varmt udenfor i en sort neoprendragt. Vi bliver dog først tempereret i en lille pool, og det er ikke så slemt. Så bliver vi instrueret i hjelmen, og så er det ved at være tid.

Ned på knæ, ind i buret, og så er der kun os to og en masse hajer. Til dem der eventuelt er nervøse for arme og ben, kan vi sige at toppen var af plexiglas, og bunden var et ganske almindeligt stålbur. Altså helt og aldeles sikkert. Vi har også begge alle tæer og fingre.

Det er en helt fantastisk oplevelse. Udover iltflowet i hjelmen, så er der totalt ro. Der er sindsygt så beroligende det er, og vildt spændende. Dyrene er vild nysgerrige, så de er helt oppe i ansigtet på os. Awsome.
Da der er gået lidt tid, opdager vi også publikumstunnelen under os. Folk de kigger og vinker, så vinker lige tilbage. Desværre er der for mørkt til at detager fotos af os, men da vi senere selv var i tunnelen, så tog vi da selv nogle.



Udover hajer er der i samme bygning også et akvarie med masser af andre fisk. Der er de giftige, de store og barske, de farvestrålende, og de stille og rolige.



Efter hajdykket der gik alt for stærkt, så ser vi show med Shamu, spækhuggeren. Jeg syntes godt nok det var noget tamt siden sidst, måske det skyldes dødsfaldet der var i parken for nylig.  Den springer dog stadig lidt rundt uden sammenspillet med trænerne i vandet. Der er også stadig en Soak-zone, vor der er stor sandsynlighed for at blive våd, hvis man sidder



En af de nye tinge der er kommet i Sea World siden jeg sidst var der, det er en arktisk udstillig. For at komme ind og se de arktiske dyr, er der en simuleret helikopter ekspedition. Det var sjovt, og det fik da skrigende frem på rækkerne bag os. Vel ude af simulatoren, kommer vi ud til de kolde dyr. Der er belugahvaler, en isbjørn, hvalros, og pingviner. Generelt var alle dyr faktisk luddovne, og ikke spor interesseret i at vise sig frem for os.



Ude i den stegende hede går vi atter rundt og kigger på dyr, og her finder vi så de søkøer vi gerne ville have dykket med i Crystal River.



Da vi ikke  brugte en del tid på at dykke, og holde skyggen, så blev det desværre ikke til sårlig mange show. Faktisk kun det med Shamu, men det ser vi så også igen senre, da der er et aftenshow der er lidt mere rocket. Det er meget bedre, og lidt mere det som jeg erindre. 


Lige efter showet, så er det tid til fyrværkeri.  Vi går hen til det næste stadion, hvor der er nogle små dygtige kineserpiger der underholder med deres talent i en hulahop-ring og sådan nogle trisse-tingester.


Efter pigerne er det tid til fyrværkeriet. Vi er lidt bekymret for om vi er blevet for godt forvænt, men det er faktisk også rigtig godt. Således er vi nu ved dags ende på endnu en fantastisk dag, og vi har nu nået meget af det vi ville.


I morgen stå den sandsynligvis på lejlighed igen, men der er tilsyneladende lidt kludder med de to danske kontakter vi har. De er ikke alt for reaktive, så måske vi bare klare det uden, og så med lidt hjælp fra The Ellingtons. Det må vi se, de skal i hvert fald oppe sig.

mandag den 26. juli 2010

Dag 12: Sol, sand, strand og vand, en kvinde og en mand, og måske en enkelt fisk

Så er dagen kommet til Discovery Cove. Ej hvor vi glæder os. Vi starter med at tjekke ind og få lavet vores IDkort. Herefter bliver vi guidet videre ind i parken, og også her bliver vi fotograferet. 


Denne gang er det dog med i billetten. Det er alt faktisk. Morgenmad, frokost, drikkevare, solcreme, udstyr osv. Rigtig dejligt koncept. De ansatte er super flinke og rigtig imødekommende.

Vi bliver installeret, og går ellers hen mod lagunen for at øve os i at snorkle.


Det tager lige lidt tid, men vi kommer da efter det. Vi plasker rundt i en lazy river, som fører rundt om parken, men der er ikke rigtig noget at se på. Vi beslutter os derfor at gå over i bassinet med koralrevet. Uha det er koldt. Det er jo kun 25 C mod det andet bassins 30 C.

Vi får os langsomt bevæget ud i vandet, og kommer da til sidst også til at ligge med røven i vandskorpen, og blikket godt rettet mod de gigantiske rokker og fantastiske tropiske fisk. Vi er stadig ikke helt trygge ved det dybe vand og snorklerne, så vi går hen i rokkebassinet, hvor vi kan rører ved rokkerne. Ihh hvor er det underligt, ja det nærmeste man kan sammenligne det med er vel rå lever. Blødt og glat, dog ikke slimet.


Hel benovet er tiden nu kommet til dagens højdepunkt. Leg med delfiner. Vi for først en kort introduktion, og bliver herefter ført ud i delfinlagunen, hvor vi skal lege med Tyler, som er vores delfin den dag. Vi starter med at få den til at synge, vinke og dreje. Så kommer den hen så vi kan klappe den på ryggen.

Herefter er det tid til et helt fantastisk øjeblik, vi skal kysse den. Eller dvs. ikke lige den, men en unge de er ved at træne. Efter et vådt fiskekys, er vi helt høje.



Vi skal så ud og kæle med den til ære for fotografen.


Da vi alle er færdige med det, så er turen kommet til svømmeturen. Vi skal selv svømme ud mit i bassinet, og så vil Tyler ellers hive os i land.



Det var så skæg, fed og absolut ubeskriveligt fantastisk. Det kan absolut kun anbefales.

Vi afrunder dagen i koralrevet, som trods den totale optur med delfinen stadig er vældig interessant. Ja vi ligger faktisk der og plasker lige til lukketid. Vi står lige et øjeblik og beundre udsigten, suger minder.



Og av, så må vi forbi Walgreens og have noget aftersun.


Hvis man bare er den mindste smule til vand, så kan det bestemt anbefales at tage i Discovery Cove. Den bedste oplevelse for man hvis man tør give sig i kast med at snorkle, men det er bestemt ikke et krav. Det er bestemt muligt at opleve det hele uden at få hovedet under vand, og alle har en vest på i vandet, så der er også en naturlig opdrift. Er dette ikke nok, så er der selvfølgelig også rednings-/svømmeveste i alle størrelser.

Dag 11: Revolver, pistoler og pirater

Da vi endnu ikke var klar til en ny temapark, så venter vi med at gå i Universal. I stedet sover vi længe. Vi snakker lidt om hvad vi skal, og vi bliver enige om at reservere billetter til en pirat dinner show. Et show hvor vispiser samtidig med at vi underholdes. Vi bestemmer os efterfølgende for at køre til Lake Buena Vista Resort & Spa, for lige at se det selv, og evt. snakke med den mægler der er tilknyttet.

Mægleren er bare rigtig god, og vi for virkelig svar på rigtig mange af vores spørgsmål. Vi har en rigtig god mavefornemmelse, idet vi går ud for at se på potentielle lejligheder.

Lejlighederne er så fede, så nu er vi i tvivl om størrelsen. Skal det være en 2-2, eller en 3-2/ 3-3.  Vi venter stadig på de to danske mæglere, men vi er ved at være rimelig afklaret. Finde vi den rette lejlighed i det kompleks, til den rette pris, så er vi overbeviste om at der bliver handlet.

Selve komplekset kan i se her. http://www.lbvorlandoresort.com/
Da vi er færdige med kiggeriet, så køre vi ud for at skyde. Det er helt vild mærkelig fornemmelse. Vi vader lige ind fra gaden, og siger vi gerne vil skyde er ingen problemer, og som den største selvfølgelighed spørger om med hvad. Der er rigeligt at vælge imellem.



Vi nævner dog hurtigt for dem at vi aldrig har skudt før, så de skal nok vælge  det der er nemmest at starte med. Vi starter først med en revolver, Colt 0.38.  Vi for hurtig en 3 min. intro i lade, sikre, skyde og skifte patroner, og så er det ellers på med høreværn og sikkerhedsbriller. Efter 50 skyd har vi brugt vores ammunition, og vi opgradere herefter til en pistol. Det er en Glock 9 mm.


 Den kræver lige lidt anden teknik fandt jeg ud af, fordi der kommer lige en slæde forbi og hamre lige en og skalpere knoen på tommelfingeren ellers. Av.



Jeg bliver hurtigt korrigeret, og kan så efterfølgende også se at vores skydefærdigheder forbedres. Hans Jørgen er faktisk rigtig ferm, og bliver da også kaldet et naturtalent.   Efter 50 skyd her skal vi ud efter mere ammunition, så selvfølgelig skal vi da opgraderes igen. Denne gang til en Colt 45 mm. Den har betydeligt mere smæk på, og for mig er den lidt mere svær at styre. Hans Jørgen derimod skyder igen næsten ens.

Dette bliver desværre sidste omgang, da klokken nu er blevet så mange at vi skal videre mod vores Dinner show.  Selvfølgelig starter de med at fotografere alle der kommer ind, det er jo altid kilde til en ekstra indtægt. Normalt køber vi ikke, men denne gang syntes vi faktisk det blev rigtig godt.


Showet er et piratshow hvor en prinsesse er fanget, og så er der internt oprør om hun skal slippes fri eller ej. Det er fuldt af fede stunt og masser af effekter, og så bliver publikum hele tiden inddraget. Således blev Hans Jørgen hvervet til at hejse flaget, og jeg skulle komme med en guldkiste som bestikkelse. Rigtig sjov slutning på en god dag.

Dag 10: Hvem sagde shopping?

Vi er nu kommet til dagen hvor vi skal checke ind på vores forbookede hotel. Med de dårlige senge i tankerne, er vi dog lidt nervøse. Vi for tildelt vores værelse, og bære vores ting op. Første ting er at sætte sig på sengen,  er den også hård. Nej, gudskelov den er okay.

Med lidt mere ro i sindet bevæger vi os ud igen. Vi har besluttet at dagen skal være lidt mere afslappet, så den står kun på shopping, skydning og Church Street Station down town.

Vi kører til Orlando Premium Outlet, hvor der er outlet fra alle de store mærker. I starten for vi mest til Hans Jørgen, men ved et tilfælde finder vi ud af at selv jeg kan få overdele i TH som jeg kan passe. Imponerende, så der bliver shoppet igennem.  Således får vi bl.a. et par Levis 501 for 180 kr., Ralph Lauren Polo til 240, og Tommy Hilfinger til 180 kr. Nogen der er misundelige? Her tænker jeg især på den kommende far til min nevø.

Thank god for mastercard.

Midt under shoppingturen, der for vi os i den grad en ordentlig regnskylle. Det er yderkanten af den tropiske storm Bonnie, som er på Key West, hvor er vi da heldige at vi nåede herop inden den kom.
Nå det viser sig at vi i den grad har brugt tid til shopping, så vi skynder os videre til Oak Ridge Gun Range hvor vi vil skyde.  Vi finder stedet, eller det vil sige vi finder en byggegrund hvor det før var. Vi kører forvirrede rundt, og så giver vi op. Vi køre videre mod Church Street Station, som er den historiske bydel i down town Orlando. Her skulle der nemlig være en rigtig salon.

Vi kører og kører, går og går, og endelig finder vi det. Desværre er det lukket. Ikke kun for dagen, men helt lukket.

Øv øv.  Slukøret tager vi hjem, men dog alligevel glade for vi fandt det, så vi ved vi ikke er gået glip af noget.

Dag 9: Orlando - Hvor skal vi bo? Jagten på en mulig lejlighed.

Efter en meget hård dag i Disney, er dagen nu kommet til at kigge lejligheder. Hvor er vi spændte. Vi har en aftale med Floridanes om at mødes hos dem i deres boligkompleks. Efter en smule navigationsproblemer når vi frem.  Her møder vi to meget imødekommende personer, samt deres venner.

Vi sætter os ned og snakker lidt løs og fast omkring vores ønsker, alt imens vi undrede os lidt over at vi snakkede boligkøb foran deres venner, og at de tilsyneladende ikke var klar.  Nå, vi for sammen lavet en liste og begiver os ud på vejen. Her bruger vi igen lidt tid på at navigere, men endelig når vi frem til Vista Cay.  Her går vi ind i de blokke hvor der er nogle lejligheder til salg, og leder efter nogle døre med elektronisk lås. Desværre finder vi ikke nogle, så vi kan ikke komme ind og se lejlighederne. Vi må derfor nøjes med gangene, og de er ikke særlig inspirerende.



Lidt slukørede og irriterede begiver vi os videre. Vi beslutter os for at spise frokost, og her ser vi igen hvilke dejlige personligheder vi har med at gøre. Ingen tvivl om at de er flinke og rare, men en anelse uforberedte. Det viser sig nemlig at vi heller ikke kan komme ind på Lake Buena Vista Resort, så vi begynder at føle dagen er lidt spildt. Vi får os dog lokket ind i en af enhederne der er til salg da den er ved at blive gjort rent, og jo det ser lækkert og indbydende ud. Vi er dog stadig lidt i tvivl, for vi får ikke alle de  informationer vi higer efter.



 

Det næste resort er Floridays. Dette er straks indbydende og frodigt at se på. Igen må vi nøjes med gangene, indtil vi kommer forbi et værelse hvor de tilfældigvis har døren åben fordi de tilbereder fisk. Vi småsnakker med dem, og for lov til at se lejligheden. Den er også rigtig hyggelig, og vi er på ingen måde i tvivl om at det enten skal være Floridays eller Lake Buena Vista indtil videre.


  


Vi slutter dagen med Caribe Cove, hvor der er en meget billig lejlighed til salg. Det viser sig dog der er en grund, fordi  udenfor står en transformator og aircondition udenfor. Heller ikke her kunne vi komme ind, men det var dog heller ikke nødvendigt.

Generelt fik vi et lille indtryk af resorttype, men vi er dog skuffede over at vi ikke så  mere. Vi havde i forvejen sendt masser af informationer om ønsker, så der havde været rig mulighed for at forberede sig. Venlighed og personlighed mangler der dog ikke, og de kan udentivl godt hjælpe med det praktiske. Vi vælger dog at bibeholde vores aftale med USABolig, for at se hvad de kan tilbyde.